
Terminal Stilling - Teamleder og truckfører
FREJA Transport & Logistics A/S er en del af SDK FREJA koncernen – en international virksomhed med stærke rødder i Norden og aktiviteter på tværs af Europa og Asien. Vi er i konstant udvikling, og vi bygger vores succes på kvalitet, service og engagerede medarbejdere.
Til FREJA i Stilling tæt på Skanderborg søger vi nye medarbejdere til godsterminalen. Du kommer til at indgå i et team af gode kolleger i en afdeling med højt til loftet og en uformel omgangstone. Vi arbejder dagligt med læsning og losning af stykgodsbiler under organiserede forhold, og det er vigtigt, at du trives i et hektisk miljø, hvor kunden er i centrum.
Teamleder til aftenhold
Du får ansvaret for at lede og fordele arbejdet på terminalen. Du vil have en del kontakt med de chauffører, der henvender sig på terminalkontoret, og dialogen med disse kan være på engelsk, tysk eller et østeuropæisk sprog. Endvidere vil du have en del kontakt med disponenterne i FREJAs forskellige afdelinger.
Øvrige kvalifikationer og forhold
- Du skal have truckcertifikat
- Du skal have kendskab til farliggods
- Du skal have et godt it-kendskab
- Du skal have minimum 3 års erfaring med læsning og losning af biler (stykgods)
- Du skal kunne begå dig på dansk, engelsk og gerne andre sprog
- Arbejdstiden er kl. 15:00 – 23:00
Truckfører til aftenhold
Dagligdagen er travl med biler som kommer ind omkring terminalen for at blive læsset eller losset. Du skal sammen med dine kolleger sørge for, at dette sker så gnidningsfrit som muligt. Du vil blive tilknyttet aftenholdet kl. 15:00 – 23:00.
Øvrige kvalifikationer og forhold
- Du skal have truckcertifikat
- Du skal have kendskab til farliggods
- Du skal have et godt it-kendskab
- Du skal have minimum 3 års erfaring med læsning og losning af biler (stykgods)
- Du skal kunne forstå dansk i tale og skrift
- Vi tilbyder løn efter gældende overenskomst
For begge jobs gælder, at man skal kunne arbejde selvstændigt og bevare overblikket. Man skal være serviceminded overfor kolleger, vognmænd og chauffører, og man skal kunne tage tingene med et smil i en travl hverdag.
Din fremtidige arbejdsplads bliver vores lokation på Ørstedsvej 11, Stilling, 8660 Skanderborg. Vi mangler dig allerede, men venter gerne, hvis du er den rette for os.
Har du spørgsmål til stillingen eller det at arbejde i FREJA, er du velkommen til at kontakte Johnny Bergmann på telefon 4130 8593 eller mail jbe@freja.com.
Hvis vi har vi fanget din interesse, så upload straks din ansøgning. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale, og stillingen lukkes, når vi har fundet de rette kandidater.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Husk, at ovenstående er de ideelle krav til en kandidat – men vi går ind for inklusion og mangfoldighed, hvorfor vi opfordrer dig til at søge, selv om du ikke opfylder alle krav. Vi inviterer alle kvalificerede ansøgere til at søge uanset alder, køn, religion, seksuel orientering, handicap, oprindelsesland eller etnicitet.