ADHD-foreningen
Odense C

Socialrådgiver

Mennesker med ADHD tilhører en særlig sårbar gruppe i vores samfund. Mange gange møder de udfordringer og vanskeligheder, som de ikke formår at løfte alene. Desværre bliver de ofte misforstået i systemet og kan have svært ved at navigere i det offentlige system.

Derfor søger vi en socialrådgiver til ADHD-foreningen, som kan hjælpe mennesker med ADHD og deres pårørende til at navigere i lovgivningen og forstå de muligheder, der findes for støtte til dem i deres situation. Det vil sige, at du ikke blot svarer på et konkret spørgsmål, men giver en helhedsorienteret rådgivning med udgangspunkt i spørgerens situation og på den måde klarlægger de bedste handle- og støttemuligheder.

Arbejdsopgaver

Din arbejdsopgave vil være:

  • Helhedsorienteret rådgivning af mennesker med ADHD eller deres pårørende både via telefon og mail. Men hovedsageligt telefonisk.
  • Individuel rådgivning i forhold til ADHD
  • Deltage i div. udvalg
  • Facilitering af grupper
  • Skrive høringssvar
  • Skrive artikler til medlemsmagasinet og opdaterer sider på adhd.dk

Stillingen er på 25-30 timer og primære arbejdssted er på ADHD-foreningens sekretariat i Odense.

Den rette ansøger

Du er uddannet socialrådgiver og har god praksiserfaring fra en kommune eller anden organisation enten fra beskæftigelse, familie eller børne og unge området. Du har det godt med at arbejde selvstændig og du formår at holde dig opdateret på lovgivningen. Du er god til at formidle både mundtlig og skriftlig.

Derudover er du en forstående og god lytter der samtidig har flair for at møde mennesker hvor de er, og at få afsluttet samtaler på en positiv og anerkendende måde.

Det vil være en fordel at have kendskab til ADHD, men da vi har stor ekspertise på området i foreningen, vil vi kunne klæde dig godt på til den del, derfor vægter vi din praksiserfaring og ekspertise på lovgivningsområdet højere.

Ansøgning

Ansøgningsfrist den 15. oktober.

Vi vil gerne have dig ombord januar 2026.

Har du spørgsmål eller brug for opklaring, kan du kontakte sekretariatschef Tina Vaarning på tlf. 53 72 99 12 onsdage mellem kl. 9-11.


Lidt om ADHD-foreningen

I ADHD-foreningen har vi dedikeret vores arbejde til at ruste mennesker med ADHD. Så det er dem og ikke diagnosen, der styrer deres valg i livet.

Det er nødvendigt at engagere vidt og bredt, når mennesker med ADHD skal lykkes med det, de ønsker. Derfor arbejder vi helhjertet og helhedsorienteret. Vores fundament er stor viden om ADHD og de mennesker, der er berørt.

ADHD-foreningen har et stærkt formål, flad struktur og høj medbestemmelse. Sådan har det været i over 40 år. Hver dag støtter vi stadigt flere ADHD-berørte. Det er kun muligt i kraft af vores omkring 200 frivillige ildsjæle og 10.000 medlemmer. Samt vores politiske og økonomiske støtter i samfundet.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.