
Reservedelsekspedient med stærke IT-kompetencer
Vil du være en central del af et serviceteam, hvor teknisk forståelse, struktur og godt humør går hånd i hånd? Så søger vi dig til stillingen som reservedelsekspedient i Fitness & Healthcare Group.
Fitness & Healthcare Group er Danmarks største leverandør af fitness- og genoptræningsudstyr og repræsenterer mange anerkendte brands. Vores mission er at gøre mennesker sundere, stærkere og gladere gennem træning – og nu kan du blive en del af denne rejse.
Hvad vi tilbyder:
Du bliver en del af et stærkt serviceteam på ca. 15 engagerede kollegaer, hvor samarbejde og trivsel er i fokus. Vi giver dig en grundig introduktion til både virksomheden og de tekniske aspekter i jobbet, så du føler dig klædt godt på fra start.
Derudover tilbyder vi:
- En varieret og spændende hverdag med mulighed for udvikling
- Attraktiv lønpakke inkl. pension, behandlingsforsikring og personalegoder
- Fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejde efter aftale
- Et godt arbejdsmiljø med høj faglighed og socialt sammenhold
Om jobbet:
- Oprettelse og indtastning af ordrer
- Udarbejdelse af tilbud på service og reservedele
- Telefonisk support og kundedialog
- Håndtering af reklamationer og garantisager
- Sparring og assistance til serviceteamet i den daglige drift
Om dig:
Vi leder efter en serviceminded og struktureret kollega, der har flair for både IT og teknik. Du trives med at have mange bolde i luften og tager ansvar for dine opgaver.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med kundekontakt – både skriftligt og telefonisk
- Er rutineret IT-bruger (Navision og Salesforce-erfaring er en fordel)
- Er nysgerrig på teknik og kan læse splittegninger
- Behersker dansk flydende i skrift og tale samt engelsk skriftligt på et godt niveau
- Bidrager med godt humør og en positiv tilgang til opgaverne
Er du vores nye kollega?
Kan du se dig selv som en del af os, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning. Send den via linket ”Ansøg” – Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi finder det rette match.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte servicechef Mark Søegaard Lerche på tlf. 20 97 82 34 eller mail mle@fhgroup.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om virksomheden
Fitness & Healthcare Group er Danmarks største leverandør af fitness- og genoptræningsudstyr og repræsenterer mange anerkendte brands. Vi er 55 engagerede medarbejdere, som er stolte af at gøre mennesker sundere, stærkere og gladere gennem træning. Vores PRO-forretning, MedicSport, leverer fitnessløsninger primært i Danmark til kommercielle og foreningsbaserede fitnesscentre, virksomheder, idræts- og uddannelsesinstitutioner mv. Proterapi er vores REHAB-forretning, som tilbyder healthcare-løsninger til sundheds- og genoptræningscentre, offentlige og private fysioterapier, hospitaler og plejecentre mv. HOME-forretningen, LivingSport, tilbyder hjemmetræningsudstyr til hele Norden og henvender sig til detail- og sportsbutikker samt en række store online forretninger. HOME omfatter desuden vores webshops www.fitnessbutikken.dk og www.fitnessSport.se.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.