Charlotte Stenby og Rasmus Krabbe I/S
Næstved

SSA/klinikassistent til Øre-Næse-Halspraksis i Næstved

Vi søger en serviceminded, udadvendt og energisk SSA’er/klinikassistent, som trives med at skabe en god kontakt med vores patienter i løbet af dagen.

Lyder det som noget for dig, så læs videre!

Vi tilbyder

  • Et tæt og hyggeligt arbejdsmiljø.
  • God introduktion og oplæring.
  • Varierede arbejdsopgaver.
  • Faste arbejdstider – Ferie og helligdage efter overenskomst.
  • Løn efter overenskomst.
  • Arbejdstid 37 timer ugentligt i privat praksis med godt arbejdsmiljø
  • Ansættelse snarest muligt eller efter aftale

Om jobbet

Vi er to speciallæger, en social- og sundhedsassistent og en lægesekretær, men vi mangler en medarbejder. Er det dig?

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i høreprøvetagning, allergiudredning, svimmelhedsundersøgelser, søvnregistreringsundersøgelser, bistå i div. operationer både i lokal og fuld bedøvelse, telefonvisitation, skrankeopgaver og div. administrative opgaver.

Vores arbejdsmiljø er rummeligt, engageret og humoristisk. Vi har fælles frokost. Vi værdsætter en venlig og rar omgangstone med vores patienter og med hinanden på tværs af personalegrupper.

Om dig

Du er gerne uddannet SSA’er/klinikassistent med en bred erfaring, som brænder for at arbejde i praksis og er motiveret for at lære det, som du ikke kan i forvejen. Erfaring fra arbejde i almen/spec. praksis eller på sygehus evt. indenfor ØNH-specialet er en fordel, men ingen betingelse.

Du kan samarbejde i en lille enhed med gode relationer til både kollegaer og patienter. Vi vægter, at du er engageret, ansvarlig og parat til at løse udfordringer, store som små. Du kan arbejde selvstændigt såvel som i et team. Du har flair for digitale løsninger.

Du arbejder struktureret og trives med en travl hverdag.

Du er serviceminded, imødekommende god til at kommunikere mundtligt som skriftligt.

Interesseret?

Du er velkommen til at kontakte os på mail: info@orelaegenaestved.dk for yderligere oplysninger.

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning, hvor du fortæller, hvad du kan tilbyde os.

Der vil blive afholdt samtaler løbende.

Jobbet søges via knappen ”Ansøg”.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.