
Østjyllands Brandvæsen søger to servicemindede og professionelle vagtcentralmedarbejdere
Er du klar til at indgå professionelt i et dynamisk team af energiske og servicemindede kollegaer? Trives du med omskiftelige opgaver og i et hektisk arbejdsmiljø, så passer du godt ind her hos Vagtcentralen, Østjyllands Brandvæsen.
Vi ønsker at byde to nye kollegaer velkommen med start efter aftale, dog senest 1. januar 2026. Der er tale om to fuldtidsstillinger.
Din arbejdsdag i vagtcentralen
Det forventes, at du kan arbejde selvstændigt og målrettet med alsidige opgaver og i et hektisk miljø. Dette indbefatter især følgende:
- Ved brand- og redningsalarm skal du selvstændigt udkalde brandkøretøjer og mandskab i hele Østjyllands Brandvæsen og Beredskab & Sikkerhed, som tilsammen består af 27 brandstationer.
- Du skal servicere operationschef og indsatsleder under brand- og redningsindsatser, herunder tilkalde assistance til indsatser.
- Du skal foretage alarmbehandling af tyverialarmer og tekniske alarmer, herunder afsendelse af vægter.
- Betjening/servicering af kunder i telefonen.
- Telefonomstilling.
- Du skal indgå i vagtplanen på lige fod med det øvrige personale i Vagtcentralen (herunder dag-, aften-, natte- og weekendvagter). Vagternes længde strækker sig pt. fra 7 timer til 13 timer på alle ugens 7 dage inkl. helligdage.
Vi ser gerne, at du:
- trives i et til tider hektisk miljø med mange bolde i luften.
- udviser omsorg og rummelighed for kollegaer og borgere.
- har et højt servicegen.
- har højt brugerniveau indenfor IT- og kommunikation.
- ikke er farveblind (rød/grøn).
- er indstillet på at skulle levere service på alle tider af døgnet.
Vores forventninger til dig som person
Vi lægger vægt på, at du er glad af sind, serviceminded og brænder for dit arbejde.
Du skal indgå i en enhed, som arbejder tæt sammen, kan stole på hinanden og hjælper hinanden, når tingene går hurtigt.
I telefonbetjeningen skal du hurtigt kunne skifte mellem at håndtere myndighedsopgaver (Brandalarmeringsanlæg/112 udkald) og serviceopgaver.
Vi kan tilbyde
Vi kan tilbyde ansættelse på en helt unik arbejdsplads, hvor tillid, tryghed og åbenhed er et centralt omdrejningspunkt for at få hverdagens udfordringer til at hænge sammen. Her går vi glade til og fra arbejde.
Du vil skulle finde din helt egen plads i en afdeling, hvor hver enkelt medarbejder bidrager med sine særlige kompetencer.
Om os:
Vi er drevet af lysten til at gøre en forskel. Det gælder alle afdelinger af Østjyllands Brandvæsen. Det er vigtigt, at din mentalitet er indstillet på at løfte i flok og træde til, når det gælder.
Vores medborgere er dybt afhængige af vores ydelser, og vi kan ikke svigte den tillid. Det gennemsyrer vores arbejdsplads, og det stiller krav til din indstilling og adfærd.
Læs mere om Østjyllands Brandvæsens kerneopgaver, værdier samt ledelses- og medarbejdergrundlag her.
Vi arbejder hver dag på at skabe en mangfoldig og klimabevidst arbejdsplads.
Der er højt til loftet, plads til humor og luft til at slå en skæv’ert ind i mellem.
Et fantastisk arbejdsmiljø.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Aflønning sker efter principperne om “Ny Løn” og i henhold til overenskomst for beredskabs- og ambulancepersonale indgået med Kommunernes Landsforening. Ren straffeattest fordres.
Nærmere oplysninger:
Er du interesseret, kan du læse mere om os på vores hjemmeside – www.ostbv.dk eller rette henvendelse til afdelingschef, Henrik Arthur Seilov, tlf. 2968 5608.
Ansøgning:
Skriftlig ansøgning skal være os i hænde senest søndag den 5. oktober 2025 via linket "Ansøg".
Ansættelsessamtaler finder sted onsdag den 15. oktober 2025 og torsdag den 16. oktober 2025.
Østjyllands Brandvæsen ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle uanset køn, alder, nationaliteter, seksuel orientering til at søge stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.