ISS Facility Services A/S

ISS søger motiveret og kreativ kok/cater til kantine i Århus

Er du kreativ og nytænkende i din tilgang til mad? Brænder du for at skabe gastronomiske oplevelser og levere service af høj kvalitet til dine gæster? Vil du være en del af et team, der har fokus på din faglighed, udvikling og trivsel? Så har vi muligvis en stilling for dig.

Til vores fantastiske køkken i Århus søger vi nu en skarp kok/cater. Vi bespiser ca. 320 gæster, udover vores unikke frokost er der møder og eventoplevelser. Du vil blive en del af et motiveret og imødekommende team på i alt 5 medarbejdere, som har et fælles fokus på at skabe madoplevelser med stor passion, der kræver en nytænkende og kreativ tilgang til gode råvarer og menuplanlægning. Vi er et team, der sætter stor pris på engagerede kolleger, som kan byde ind med kreative inputs.

Vi tilbyder en sjov og varierende hverdag i et stort team, hvor vi laver mad til alt fra store arrangementer, til små intime middage for direktionen, hvor dine inputs og ideer er meget kærkomne.

Er du vores nye kok/cater?

I dette team sættes der fokus på altid at levere højt gastronomisk niveau. I kantinen bliver der lavet mad til buffet, salater, varmretter, vegetar og pålægsfade.

Vi forventer, at du er faglært kok ellers cater og gerne med erfaring fra kantine, hotel eller restaurationsbranchen. Du har mod på at skabe unikke madoplevelser, og sætter en ære i at levere et godt produkt. Vi forventer, at du er ivrig efter at bruge din faglighed og kreativitet, samt du brænder for at lave mad fra bunden af høj kvalitet hver dag.

Stillingen er på 37 timer ugentligt, fra mandag til fredag placeret i tidsrummet fra kl. 06.00 – 16.00. Der kan desuden forekomme enkelte aftenarrangementer.

Et stort gastronomisk netværk

Som en del af ISS kan vi, i kraft af vores størrelse og vores erfaring, tilbyde dig et netværk af dygtige og kvalitetsbevidste kolleger og vi vil med glæde hjælpe dig med at sikre dig faglig udvikling og spændende karriemuligheder.

Samtidig vægter vi vores medarbejdere meget højt og tror på, at vejen til succes går gennem udvikling, loyalitet, gensidig tillid og positivt samarbejde.

Ansøgning

Fortæl os i din ansøgning, hvorfor du er motiveret for netop denne stilling og vedlæg dit CV via nedenstående link senest d. 15. oktober 2025. Vi afholder samtaler løbende, og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat. Så send gerne din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål eller ønsker yderligere information til stillingen, kontakt venligst: Køkkenchef Peter Worm Otterloo på tlf. nr. 2423 5459.