
Slutkundekonsulent inden for Auto og Transport -MILWAUKEE®
Distrikt: Trekantsområdet, med besøg Fyn/Sydjylland
Trives du som en del af at stærkt og supporterende team, og brænder du for at skabe resultater gennem dine stærke relationer til kunderne? Så er du måske vores nye kollega i Milwaukees slutkundeteam, også kendt som vores Job Site Solution team.
I TTI Nordic vækster vi, og derfor udvider vi endnu engang vores MILWAUKEE® team.
Vi søger en engageret Slutkundekonsulent, der kan demonstrere vores løsninger inden for transportområdet. Vi leder efter en kollega, der har både forståelsen for salg og en praktisk erfaring med værktøj, og dermed forstår at skabe holdbare løsninger for vores kunder. Geografisk, befinder du dig i Trekantsområdet og vil skulle besøge Fyn og Sydjylland og vil få tilhørsforhold til distrikt vest.
Din succes i rollen skabes ved at få alle professionelle: der arbejder med hjul på den ene eller anden facon, til at arbejde mere effektivt med MILWAUKEE®’s specialiserede værktøjer til området. Dette indebærer alt, hvor der skal bruges specialiseret værktøj indenfor bil-, lastvogn, fly-, traktor- eller togbranchen.
Dine arbejdsopgaver
Dit ansvar er at udvikle MILWAUKEE®’s position på slutbrugermarkedet, især ved at konvertere brugen af pneumatiske (luft) produkter, samt sætte fokus på mulighederne for at optimere indretning af både biler og værksteder med vores storage produkter og ikke mindst brugen af vores håndværktøj – kort sagt vi har alt for at skabe en bedre og mere effektiv hverdag for vores kunder inden for auto-og transportbranchen. Din opgave er at præsentere dette for kunderne og sammen med dem finde den bedst mulige løsning til at optimere deres forretning. At besøge virksomheder er en stor del af dit job. Her skal du arbejde med at skabe løsninger for kunder, som allerede tænker driftsoptimering og arbejdsmiljø ind i deres hverdag og rådgive dem, der endnu ikke har set mulighederne.
Yderligere opgaver:
- Besøge virksomheder for at demonstrere og sælge MILWAUKEE®'s auto-løsninger.
- Supportere dine slutkunde-kollegaer og Key Account Managers.
- Deltage i salgs- og markedsaktiviteter som messer og salgsarrangementer.
- Identificere og konvertere slutbrugere til MILWAUKEE®'s batteridrevne systemer.
- Implementere salgsplaner og budgetter.
- Give præsentationer for større forsamlinger for at formidle din ekspertise.
- Daglig rapportering i CRM/kunde-systemet, samt bruge MS Outlook og Teams.
Du arbejder fra dit hjemmekontor, men det meste af din tid tilbringer du ude hos vores kunder. Du skal forvente ca. 20 overnatninger om året i Danmark og evt. i udlandet ved deltagelse på messer og salgskonferencer. Du vil have din daglig sparring med Mikkel Paulsen, som er teamleder for divisionen, og du vil rapportere til lederen af slutkundekonsulenterne i Danmark.
Om dig
Du bringer solidt kendskab til et område indenfor autobranchen og transport – og køretøjsområdet, og har styr på hvilket værktøj og tilbehør der benyttes for området. Vi søger en kollega, der i en eller anden grad har en baggrund, enten som udførende indenfor mekanikerfaget, eller med en baggrund som leverandør til transportbranchen og dermed har den fulde forståelse af kundernes behov.
Vi tænker at du som person er:
- i spændingsfeltet mellem interessen for værktøj, krydret med erfaring med salg – vi ser os selv som sparringspartnere til vores kunder.
- Praktisk, kreativ og nysgerrig som sælger
- God til at skabe tillid og drives af tilfredse kunder
- En med et højt energiniveau, som elsker udfordringer og trives med at lære vores konstante strøm af nye tekniske løsninger at kende
- Målrettet, selvmotiveret, har viljen til at lykkes og er ikke bange for forandring
- God til at planlægge din arbejdsdag struktureret, så du kan arbejde effektivt – både når du arbejder selvstændigt og når du skal arbejde sammen med dit team
- Flydende i dansk og kan kommunikere på engelsk.
- Erfaren med MS Office-pakken. Du er vant til at bruge diverse IT-systemer og bringer gerne erfaring med brug af CRM (kunde) -systemer.
Hvad tilbyder vi?
En ambitiøs arbejdsplads med stærkt sammenhold og stor frihed
Vi tilbyder en selvstændig stilling med ansvar, højt tempo og verdensklasse produkter. Vores ambitiøse kollegaer støtter hinanden og skaber gode resultater gennem stærkt sammenhold. Sammen hæver vi konstant niveauet for os selv og vores kunder – og vi har det sjovt undervejs.
Vi oplever en vild vækst, så der er altid masser at lave. Der vil derfor aldrig være to dage, der er ens i dette job, hvor vi giver dig stor frihed til at forme din arbejdsdag.
MILWAUKEE® har et stort fokus på at konvertere til batteridreven teknologi, og din opgave er at udnytte vores batterisystemer til at øge virksomhedernes effektivitet og miljøvenlighed.
Vores produkter er udviklet med den grønne omstilling for øje, hvor vi konverterer traditionelt tunge, støjende luft- og benzindrevne produkter til støjsvage batteridrevne produkter, der også tænker arbejdsmiljø og arbejdsstillinger ind i produktet. MILWAUKEE®’s produkter har stort fokus på, at produkterne er både ergonomiske, lette og minimerer støj og rystelser, så arbejdsmiljøet sikres bedst muligt. Som en del af vores konsulentteam, er du eksperten på alt inden for transport- og autobranchen.
En arbejdsplads, hvor du er værdsat med udvikling i fokus
Som en del af MILWAUKEE® salgs teamet vil du opleve fuld støtte fra dine ledere og resten af organisationen, som alle deler samme ambition: at blive nr. 1. Vi vil gå utrolig langt, for at sikre at du bliver en stor succes i din rolle som vores næste slutkunde konsulent på Auto-området. Du vil derfor løbende deltage i produkt- og salgstræning, som påvirker både din egen udvikling og MILWAUKEE®'s.
Vi tilbyder konkurrencedygtig løn, betalt frokostordning når du er på farten, attraktive bonusmuligheder, firmabil på gule plader, god pensionsordning og rig mulighed for karriereudvikling. Vi opdager hurtigt de dygtige og er ikke bange for at give dem mere ansvar og forfremme dem, der skiller sig ud.
Vil du søge jobbet?
Vi ansætter på potentiale og nysgerrighed – derfor er vi ikke til lange, formelle ansøgninger.
Derfor ønsker vi blot følgende:
Send dit CV og vedhæft et kort dokument, hvor du svarer på disse tre spørgsmål:
• Hvilke 2 personlige og 2 faglige kvaliteter vil du gerne fremhæve for os?
• Beskriv kort dine salgserfaringer – eller giv eksempler på erfaringer, der kan være overførbare.
• Hvis du skulle “sælge dig selv” som vores næste slutkundekonsulent inden for Auto – hvordan ville du overbevise os om, at du er den rette?
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kollega.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Mikkel Paulsen på tlf.: 40 27 76 39. Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling derfor kan du også kontakte rekrutteringskonsulent Sarah Tantholdt på telefon 72 45 96 58 eller saju@jobindex.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Samtaler afholdes løbende. Optimal startdato er hurtigst muligt.
Om TTI
Techtronic Industries (TTI) er en global leder inden for batteridrevne teknologier og innovation. Vi sætter nye standarder for ydeevne og kvalitet inden for elværktøj, havemaskiner, tilbehør, opbevaringsløsninger, personlige værnemidler og håndværktøj. Med ca. 46.000 medarbejdere og en omsætning på 14.622 milliarder dollars i 2024 fortsætter vi med at drive udviklingen fremad. Vores mærke MILWAUKEE® leverer banebrydende værktøjer, der øger sikkerheden og effektiviteten for professionelle, mens RYOBI® inspirerer gør-det-selv-entusiaster med innovative og brugervenlige løsninger. TTI Nordic har 500 medarbejdere fordelt på de nordiske og baltiske lande med hovedkontor nær København. Bliv klogere på TTI Nordic i vores nordiske virksomhedsvideo eller på vores hjemmesider:
🔗TTI Group 🔗 TTI Nordic🔗 MILWAUKEE®🔗 RYOBI®
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.