
Indkøber med speciale i sourcing
Vi mangler en ny indkøber med flair for sourcing af nye produkter.
Du kommer til at arbejde på tværs af indkøb, salg og design.
Du vil være ansvarlig for at evaluere nye produkter og forhandle og indhente priser med både eksisterende og nye leverandører.
Dine opgaver vil omfatte:
- Indkøb: Du vil placere ordre og følge disse fra start til slut ved vores leverandører. Herunder udarbejdelse af ordre, tjek af prøver, produktionsbilleder m.v.
- Trendspotting og sourcing: Du griber boldene fra vores Designchef, som står for udvikling af nye produkter, og sammen med hende er du i dialog med leverandører om nye projekter, samt sourcing af nye materialer og produkter ud fra kundehenvendelser i samarbejde med salgsteamet.
- Leverandørrelationer: At etablere og vedligeholde relationer med leverandører i samarbejde med vores Purchase Manager og indkøbsteam.
- Produktudvikling: Deltage i produktudviklingsprocessen, herunder håndtering af prøver og sikring af, at produkter lever op til specifikationerne og de fastsatte kvalitetsstandarder.
Kvalifikationer for en indkøber omfatter:
- Erfaring: Gerne erfaring fra indkøb og med forskellige produktgrupper er værdifuldt.
- Forståelse af kvaliteter og priser: Kendskab til materialer, priser og produktion.
- Analytiske evner: Evnen til at analysere data og ud fra det, træffe de rigtige beslutninger.
- Kommunikationsevner: Stærke kommunikations- og forhandlingsevner på især engelsk er en forudsætning.
- Struktur og overblik: Evnen til at arbejde struktureret og holde styr på mange forskellige opgaver.
Du vil blive en del af en virksomhed med 20 ansatte, der ønsker at forblive konkurrencedygtig og tilbyde nye og attraktive produkter til vores kunder, hvor du kommer til at være med fra idéskabelse af vores produkter helt ud til leveringen af varerne til vores kunder.
I 1Conzept udvikler vi alle vores produkter fra start til slut. Vi designer selv vores spil, kreative produkter, malebøger, kalendere og meget mere. Du skal vide noget om det hele, og det skal vi nok lære dig op i. Vores holdning er, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi kan derfor tilbyde en stilling, hvor to dage aldrig er ens. Dette er en fuldtidsstilling.
Ansøgningsfrist er hurtigst muligt og vi indkalder løbende til samtale. Så hvis du overvejer stillingen, så send os en kortfattet ansøgning med CV via knappen "Ansøg".
1CONZEPT, Karl Bjarnhofs Vej 11, 7120 Vejle Ø, Direkte tlf. 6115 4509, Christine Forsdahl.
Se mere på www.1conzept.dk og www.1play.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.