
Regnskabsansvarlig med ansvar for bogholderi, løn og regnskab
Vil du være en nøglespiller i en solid entreprenør- og håndværksvirksomhed? Vi søger en erfaren regnskabsansvarlig, der både kan tage ansvar for bogholderi og løn – og samtidig sikre struktur og udvikling i økonomifunktionen.
Om stillingen
Vi søger en regnskabsansvarlig med stærke kompetencer inden for både bogholderi og regnskab – og lysten til at spille en central rolle i vores økonomifunktion.
Hos os får du en alsidig stilling, hvor du både håndterer de daglige bogholderiopgaver og er ansvarlig for den samlede regnskabsaflæggelse. Du bliver økonomisk sparringspartner for ledelsen og vil være med til at sikre overblik, struktur og udvikling i økonomifunktionen.
Om virksomheden
Vi er en entreprenør- og håndværksvirksomhed, der arbejder med både nybyggeri, renovering og serviceopgaver. Vores projekter spænder bredt – fra klassiske tømrer- til større bygge- og renoveringsprojekter.
Vi er ca. 25 engagerede medarbejdere fordelt på håndværkere, projektledere og kontorfolk. Vores kontor ligger i Hvidovre, og vores aktiviteter er primært i Storkøbenhavn og Nordsjælland.
Vi værdsætter en uformel kultur med kort vej til beslutninger, godt humør og gensidig støtte. Vi tror på frihed under ansvar og på, at trivsel og faglighed går hånd i hånd.
Vores kontor er moderne, lyst og venligt – et sted hvor både medarbejdere og gæster føler sig godt tilpas.
Dine opgaver
- Daglig bogføring, inkl. bilag og kontering
- Debitor- og kreditorstyring
- Afstemninger og vedligeholdelse af stamdata
- Ansvar for lønkørsel og administration af medarbejderdata
- Oprettelse af sager og budgetter
- Projektbudgetter og opgørelse af igangværende arbejder
- Udarbejdelse af måneds- og kvartalsregnskaber samt klargøring til revision
- Likviditetsstyring og analyser i Excel
- Efterkalkulationer på afsluttede projekter
- Ad hoc-opgaver og økonomiske analyser for ledelsen
- Bidrag til udvikling og optimering af økonomi- og arbejdsgange
Vi forestiller os, at du:
- Har solid erfaring med både bogholderi og regnskab
- Har dokumenteret erfaring med lønkørsel
- Er struktureret, detaljeorienteret og samtidig god til at bevare overblikket
- Trives med en kombination af faste rutiner og varierende opgaver
- Har gode IT-kompetencer, herunder Excel og økonomisystemer
- Er selvkørende og samtidig samarbejdsorienteret
- Evt. har erfaring fra bygge- eller projektorienteret virksomhed (ikke et krav)
Vi tilbyder
- En nøgleposition i virksomheden med ansvar og indflydelse
- Et uformelt og åbent arbejdsmiljø med humor, fællesskab og korte beslutningsveje
- En afvekslende hverdag med både rutiner og udfordringer
- Fleksibilitet i arbejdstiden
- Gode ansættelsesvilkår og løn efter kvalifikationer
- Stillingen kan tiltrædes både på deltid og fuldtid (30-37 timer ugentligt).
Er du interesseret?
Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via knappen 'Ansøg'.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte direktør Thomas Paulsen på telefon 20 21 31 60. Mail tp@tfpa.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.