
Lærer i årsvikariat til indskoling og mellemtrin
Hillerød Lilleskole søger en lærer som i samarbejde med gode kollegaer bidrager til en tryg og anerkendende kultur, der ruster børnene til livet – det kunne måske være dig?
Gis os endelig et ring, kom forbi til en kop kaffe og en snak… eller bare søg… Vi er spændte på at møde dig.
På Hillerød Lilleskole møder du glade børn og voksne der deler en sjov og alsidig hverdag. Vi vægter fællesskab og kreativitet, og ser det som en afgørende vej til en spændende og motiverende hverdag for både børn, unge og voksne.
Som lærer på Hillerød Lilleskole vil du opleve en stor grad af metodefrihed, som for os at se er vejen til den praksis- og hverdagsnære læring der tager udgangspunkt i børnenes ståsteder, interesser og børneunivers. Vi vil skabe “børneheller” i hverdagen, hvor fordybelse og motivation er drivkraften.
Altid forpligtende og altid med udgangspunkt i børnene og fællesskabet.
Måske er vores måde at tænke og lave skole på - en form du allerede kender, måske ikke?
Dette årsvikariat kan være en oplagt mulighed for at afsøge og fordybe dig i en anderledes skole – og undervisningsform? Vigtigst for os er det, at vores kommende kollega er nysgerrig og åben.
Om skolen
Hillerød Lilleskoles 210 børn, deres engagerede forældre og vores 35 dedikerede medarbejdere har valgt skolen, fordi den med sit værdigrundlag skaber de bedste rammer for dannelse og uddannelse af livsduelige børn og unge.
Skolens værdigrundlag er demokratisk og vægter barnets intellektuelle, kropslige og musiske udvikling sammen med ansvarlighed over for kammerater, voksne og sig selv. Kreativitet og kommunikation er naturlige elementer for at opnå den faglighed, vi vægter højt.
Hillerød Lilleskole ligger i skønne omgivelser med mark og skov som nabo.
Om dig
Vi søger en årsvikar til skoleåret 2025/2026 til at varetage undervisning primært i vores indskoling og til dels på vores mellemrum. Undervisningsopgaven vil primært være med fokus på dansk og engelsk, men med åbning til andre fag.
I årsvikariatet skal du også forvente, at der vil være støtte-timer på de pågældende klassetrin.
Har du musik med dig i rygsækken, det kan både være som underviser og som udøvende, er det kun dejligt.
Vi ønsker os, at du kan bidrage med et eller flere af følgende fag eller kompetencer:
- Erfaring som klasselærer og undervisningserfaring med dansk og engelsk
- Åben for at undervise i mindre fag
- Bidrage til, tage ansvar for og kan være tovholder på projekter, temauger, kreative fag og være deltagende på lejrskoler
- Bringer fagene i spil i tværfaglig undervisning og projektarbejde af høj kvalitet
- Indgår aktivt i det tætte samarbejde, høje engagement og iderigdom på tværs af skolen
- Har lyst til at undervise på en skole, hvor vi arbejder på tværs af fag, klassetrin og teams
- Har lyst og mod til at udfordre din praksis og tænke nyt.
Praktiske forhold
Beskæftigelsesgraden er i udgangspunktet 100%, men vi er åbne for deltidsansættelse ned til 80%
Opstart: Da vi er aktuelt søgende, er det mulighed for ansættelse straks.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Central organisation.
Ansøgningsfrist er mandag d. 29.9.2025
Samtaler afholdes i uge 40.
Ansøgning samt CV sendes til: kontoret@hillerod-lilleskole.dk.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om skolen på www.hillerod-lilleskole.dk og på Facebook.
Du er velkommen til at kontakte skoleleder Rikke Holsteen på tlf. 2133 3734, hvis du har spørgsmål.