
Leder til samværs- og aktivitetstilbuddet Asta Rymarksvej
Vores ambition er, at Astas tilbud skal være de foretrukne. Vi vil faglig kvalitet og udvikling, virksomme tilgange og metoder til målgrupperne. Vores opgave er at gøre en positiv forskel for såvel borgere, pårørende som medarbejdere.
Det vi kan tilbyde
- Du bliver leder for 1 tilbud, opdelt i 2 teams i samme hus. Tilbuddet har 54 pladser, med i alt 60 borgere og 13 medarbejdere.
- Som leder i en selvejende institution, har du ikke et stort kommunalt bagland til at løse administrative opgaver – men du har et spændende job med korte beslutningsveje, højt til loftet og et stort ledelsesrum. Du vil blive understøttet af dine lederkollegaer, direktør og stab, samt faglig og juridisk bistand fra LOS. Derudover har vi et tæt og godt samarbejde med socialforvaltningen i Københavns Kommune. Vi kalder det lilledriftsfordele.
- Vi arbejder med et rehabiliterende sigte og neuropædagogiske tilgange og metoder. Vi arbejder med samskabelse, brugerindflydelse og tværgående projekter. Det er en praksis, der afspejles i vores kultur og ledelse.
- Vi lægger vægt på, at vores ledere har et godt arbejdsmiljø, og at de også selv arbejder med at sikre det gode arbejdsmiljø på tilbuddene.
- Stillingen er en 37 timers stilling under lederoverenskomst med SL.
Lederprofil
Du er en dygtig leder, der:
- Er visionær og fagligt funderet.
- Vil være med til at sætte kursen i vores fond, og har lyst til at gøre det i tæt samarbejde med den samlede ledelse og en erfaren, dygtig og dedikeret medarbejdergruppe.
- Er en tydelig personaleleder, der kan skabe følgeskab.
- Vil sikre at tilbuddets struktur videreudvikles.
- Er god til at arbejde i brugerdemokratiske sammenhænge.
- Har dokumenteret ledelseserfaring, gerne fra handicapområdet.
Foruden dette er det en fordel, hvis du:
- Er en synlig og tydelig leder, der er dygtig til at skabe sammenhæng.
- Kan inspirere, medinddrage og motivere medarbejderne og prioritere kompetenceudvikling, flerfaglighed og faglig udvikling højt.
- Har viden, indsigt og erfaring med målgrupperne, pædagogiske tilgange og metoder og med det specialiserede område generelt.
- Ser det som en selvfølge, at du som leder går forrest i at kvalitetssikre dokumentationsarbejdet.
Dine vigtigste opgaver:
- Stå i spidsen for 2 teams på en matrikel. Vi har i 2 år haft fokus på at skabe ny struktur og kultur efter sammenlægningen af 2 tilbud – der lægges stor vægt på, at du har kompetence, lyst og ideer til at videreføre dette arbejde, både i forhold til styrkelse af den daglige struktur og i forhold til en bred målgruppe af borgere.
- Personale-, drift- og faglig ledelse for at sikre trivsel hos medarbejderne og sikre høj kvalitet, produktivitet og tilfredshed med ydelserne, herunder implementering af virksomme tilgange og metoder, som forbedrer kvalitet og effekt.
- Bidrage til den strategiske ledelse, hvor vi som selvejende benytter os af vores tætte samarbejde med afdelingsråd og bestyrelser.
Stillingen er med start 1. december eller snarest derefter.
Løn efter aftale med forhandlingsberettiget organisation.
Du kan læse mere om os på www.asta.dk.
Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, så kontakt venligst direktør Mille Nordstrand Hindborg, mail: au9y@kk.dk, tlf. 3028 5352.
Ansøgningfrist: fredag den 3. oktober
Asta Fonden er en nonprofit selvejende fond med driftsoverenskomst med Københavns Kommune.
Vi driver aktivitets- og samværstilbud for cirka 180 borgere med kognitive- og fysike funktionsnedsættelser fordelt på 131 pladser og 3 matrikler.
Vi vægter tryghed og faglighed højt, både i hverdagen, i samarbejdet med pårørende og i vores bestyrelse og lokale afdelingsråd, hvor der sidder repræsentanter for borgere, pårørende, handicaporganisationer og andre kompetente interessenter.
Asta Rymarksvej er et nyrenoveret tilbud med dejlige omgivelser, blandt andet en bålplads, som danner ramme for gode aktiviteter. Vi vægter brugerinddragelse højt og er nysgerrige på, hvordan alle får en stemme og en meningsfuld hverdag.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.