
Produktionsmedarbejder søges til mangfoldige opgaver
Stillingen betegnes som udgangspunkt todelt imellem Produktionsmedarbejder til at samle Hifi udstyr, og maskinoperatøropgaver på print produktions-niveau. Der er ligeledes rig mulighed for yderligere kompetenceudvikling, skulle dettes ønskes.
Lønnen starter ved 28.000 – 30.000kr alt efter kompetencer og indlæringsevne. Der tilbydes pension og sundheds- og tandforsikring.
Det er et plus, men ikke et krav, at du har kendskab til elektronik og kan lodde. Der vægtes højt på personlighed og indlæringsevne.
Hvem er vi, og hvad er vores mission?
Brandet, Vitus Audio ( www.vitusaudio.com ), blev stiftet for knapt 20 år siden med visionen om at lave noget af det mest prestigefyldte Hi-fi-elektronik i verden, og selvom målet for længst er nået, stopper det os ikke i kontinuerligt at flytte målstregen for hvad der er muligt indenfor vores branche.
I dag er vi lige under 10 fuldtidsansatte med arbejdsopgaver spredt imellem alt fra produktion og test, til udvikling og maskinoperatør.
På trods af de brede arbejdsopgaver, har vi indrettet et åbent miljø hvor der opfordres til samvær og snak.
Lyder dette interessant, så skriv til AVM@avagroup.nu eller ring til os på +45 6025 2401.
Mvh
Alexander