
Tilbuds- og udbudskoordinator
Har du flair for struktur, deadlines og skarpe formuleringer? Brænder du for at sikre, at tilbud og udbud afleveres med høj kvalitet – og til tiden? Så er du måske vores nye tilbuds- og udbudskoordinator!
Som tilbuds- og udbudskoordinator bliver du en central del af vores tilbudsteam på i alt 3 personer og en del af vores interne salgsafdeling med i alt 9 skønne kolleger.
Her får du ansvaret for at koordinere og kvalitetssikre større tilbud samt sikre, at udbudsdokumenter altid er ajourførte og ensartede. Du får en nøglerolle i at sikre, at vi præsenterer os professionelt og velforberedt i konkurrencen om nye opgaver og projekter inden for vaskerier, ladestandere og robotplæneklippere til vores primære målgrupper, som er boligforeninger, rengøringsselskaber og det offentlige.
Opgaver:
- Tovholder, udarbejdelse, beregning og koordinering af udbud, samhandelsaftaler, større kundekontrakter og forhandleraftaler
- Udarbejdelse af udbuds- og salgsmateriale
- Tilbudsberegning på vores TotalCare-aftaler, indretning samt øvrige projekter
- Hjælp til kontrol af de større tilbudssager samt kalkulation af priser
- Udbudshåndtering og -overvågning
- Overblik over udbuds- og tilbudsopgaver jf. tidsplan og årshjul
- Analysere markedstendenser og kundebehov
- Kvalitetssikring og sikre den røde tråd i vores salgs- og tilbudsmateriale
- Beskrivelse af udbudstekster
- Prislisteopdatering
Personlige og faglige egenskaber:
- Forretningsforståelse inden for salg og økonomi
- Stærk i skriftlig kommunikation
- Kreativ og idérig i opgaveløsning
- Struktureret og kan overholde deadlines
- Omhyggelighed og grundighed
- Kendskab til ESG
- Planlægning og stort overblik
- Kan holde mange bolde i luften i en travl hverdag
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.