Old Irish Pub A/S

Bartendere og runner søges til Old Irish Pub

Har du den rette indstilling, let til smil og et godt humør, og ønsker du at have det sjovt på dit arbejde med både kollegaer og kunder? Så har du chancen nu. Til vores pubber søger vi bartendere, der brænder for at give en god service.

Service med smil på læben

Erfaring er ikke en nødvendighed, men hvis du elsker at arbejde med mennesker og brænder for at yde en god service med et smil på læben, er vi glade. For at sikre os, at du kommer til at lave drinks af højeste kvalitet til vores kunder, kommer du i fuld bartendertræning helt gratis hos os. Her kommer du til at lære, hvordan du laver cocktails af høj standard. Vi søger dig, der:

  • har let til smil
  • er en blæksprutte, da du kommer til at have forskellige arbejdsopgaver
  • har en god arbejdsindstilling og moral, da der kommer til at blive sene arbejdstimer
  • er fleksibel
  • er åben og social af natur
  • elsker at have det sjovt

Bliv en del af familien

Old Irish Pub er dit hjem væk fra hjemmet, så her er der plads til alle. Pubberne er fyldt med en varm atmosfære, god musik, fodbold på storskærm og ikke mindst en fantastisk service til alle gæster. Vi plejer det sociale med forskellige arrangementer, så du får derfor et stort netværk og bliver en del af familien.

Du kan blive en del af familien på deltid. Du kan derfor for eksempel være i gang med en uddannelse, mens du er bartender hos Old Irish Pub. Du har også mulighed for at arbejde her på fuldtid, hvis du ønsker det. Nævn blot i din ansøgning, hvor meget du ønsker at arbejde.

Ansøg allerede i dag

Er du klar på at omfavne den varme atmosfære bag baren og yde dit allerbedste i et spændende og oplevelsesrigt arbejde? Vi mangler mange hænder lige nu, så vi modtager alle ansøgninger med kyshånd.

Hvis du gerne vil være en del af familien, skal du sende en ansøgning hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning afsted allerede i dag. Du ansøger ved at sende din ansøgning til job@oldirishpub.dk.

Husk at angive hvilken Pub du søger til. Vi glæder os til at høre fra dig!