
Teamleder for kommunikation & politik
Er du en erfaren leder med en stærk kommunikationsprofil der vil være med til at omsætte levede erfaringer til øget synlighed og politisk gennemslagskraft?
De Anbragtes Vilkår kæmper for bedre vilkår for tidligere og nuværende anbragte børn og unge i Danmark. De levede erfaringer er kernen i vores arbejde, og vi bruger dem til at sætte anbragtes vilkår på dagsordenen – politisk og i samarbejde med praksis.
Vi vokser i disse år og søger nu en erfaren teamleder til at drive og sætte retning for vores kommunikations- og PA-arbejde. Vi leder efter dig, der har solid erfaring med strategisk kommunikation og interessevaretagelse, og som samtidig er drevet af at skabe forandring og vil være med til at udvikle en nyskabende ngo. Med stillingen lægger vi op til at samle to teams i ét, og en central opgave vil derfor være at få sat en fælles retning op imod foreningens mål.
Som teamleder vil du vil spille en central rolle i at øge omverdenens kendskab til DAV for at sikre, de levede erfaringer når bredest muligt ud til vores interessenter – i kommuner og anbringelseshjem, på Christiansborg og hos øvrige beslutningstagere.
Du er en succes i rollen når:
- Der er sat en fælles retning for DAVs eksterne kommunikation og formidlingsaktiviteter jf. vores organisationsstrategi
- DAV er kendt som en værdiskabende forandringspartner i kommunerne
- DAV har og leverer på en stærk PA-strategi og (fortsat) bliver hørt og anerkendt på Christiansborg
- DAVs interne kommunikation er styrket, så vores medlemmer føler sig inviteret med i foreningens arbejde.
I din hverdag kommer du til at:
- Være både deltagende og ledende
- Arbejde tæt sammen med kolleger og medlemmer og hjælpe med at omsætte deres viden og erfaringer til konkrete mærkesager og stærke budskaber
- Arbejde opsøgende og vedligeholde stærke netværk blandt nøgleinteressenter
- Arbejde tæt sammen med alle kolleger om at forløse formidlingspotentialet i foreningen
- Skrive skarpe analyser og håndtere pressearbejdet sammen med teamet
Derfor forestiller vi os at du:
- Har en kommunikativ uddannelsesbaggrund samt erfaring med PA-arbejde, politisk kommunikation og interessevaretagelse – gerne i en NGO eller en lignende politisk organisation
- Er skarp på strategisk kommunikation og kan rådgive vores forpersoner i deres frivillige arbejde som talspersoner
- Kan tænke langsigtet og strategisk og se mulighederne i en kompleks og omskiftelig (politisk) virkelighed
- Motiveres af at være med til at udvikle en medlemsbaseret og erfaringsstyret organisation
Hvem er du?
Du er skarp, strategisk tænkende og en stærk kommunikatør, der evner at tænke både langsigtet og gribe de muligheder, der opstår undervejs. Med din tydelige og nærværende person skaber du gode rammer for dit team – og dermed gode resultater. Samtidig er du lyttende og har blik for, hvordan både talspersoner og De Anbragtes Vilkår som organisation kan stå som en stærk og troværdig aktør på anbringelsesområdet.
Hvem er vi?
Hos De Anbragtes Vilkår arbejder vi i krydsfeltet mellem det personlige og det politiske. Vi omsætter levede erfaringer til konkrete anbefalinger, strategier og samarbejder, der gør en forskel. Vores kontor i København er rammen om holdet, der arbejder tæt sammen med vores engagerede medlemmer for at sikre, at deres stemme bliver hørt og taget alvorligt.
Vi er et lille, dedikeret, men også sjovt og hyggeligt sekretariat med aktuelt 15 medarbejdere og en professionel organisation, der hele tiden skal fortjene sin plads på det politiske landkort.
Vil tilbyder en fleksibel arbejdsplads med gode muligheder for at præge og tilrettelægge eget arbejde og sætte sit aftryk på en lille, men indflydelsesrig ngo i vækst. Løn og vilkår efter aftale.
Ansættelsesproces
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Ansøgning sendes via ansøgningsknappen senest den 30. september kl. 12.
Førstesamtaler forventes den 2. oktober i tidsrummet 9:00–14:00 og 2. samtaler fredag 7. oktober i tidsrummet 11:00-16:00. Der vil være case som forberedelse til andensamtalen.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.