
Lærer og pædagog til Specialskolen Bramsnæsvig
Brænder du for høj faglighed, fællesskaber, trivsel og udvikling? Så er du måske vores nye lærer eller pædagog.
Vi søger en lærer og en pædagog, gerne i fuldtidstillinger, men det er til forhandling. Vi forventer at du har erfaring inden for specialområdet.
Specialskolen Bramsnæsvig er en selvejende institution med skole, døgn og aflastningstilbud beliggende i naturskønne omgivelser i Lejre Komme.
Hos os er det vigtigt at skabe trivsel og udvikling for vores børn og unge ud fra en neuropædagogisk forståelsesramme. Sansemotorik, behandlingstiltag og læring vægtes højt og går hånd i hånd.
Vi vægter bevægelse, leg & læring i et ressourceorienteret miljø.
Vi er en virksomhed i udvikling og tilbyder dig en spændende arbejdsplads, hvor du vil have stor mulighed for at være med til at præge fremtiden, samt mulighed for en fast ugentlig forberedelsesdag og for lærer indlagte forberedelsesuger i løbet af skoleåret.
Stillingerne tiltrædes snarest muligt.
Arbejdstiden ligger primært på hverdage mellem kl. 8.00 og 16.00. Derudover er der 2 lørdage om året, hvor hele skolen holder personaleseminar og for pædagogerne vil der være timer i vores aflastning.
Du skal have lyst til at arbejde i selvstyrende teams omkring opgaveløsningen og være i samarbejde med mange forskellige faggrupper, pædagoger, Sosu, ergoterapeut og pædagogmedhjælpere.
Vi forventer:
- At du kan indgå i et teamsamarbejde med hele teamet omkring opgaverne med vores elever
- At du kan indgå i et teamsamarbejde på tværs af skole, døgn- og aflastning
- At du er didaktisk orienteret
- At du er udadvendt og vil medvirke til det gode faglige samarbejde med forældre, kollegaer og ledelse
- At du kan og vil reflektere over egen praksis
- At du vælger det professionelle samarbejde og tager medansvar
- At du kan arbejde selvstændigt
- At du har en anerkendende, nærværende og omsorgsfuld tilgang til børn og unge
- At du kan arbejde konfliktnedtrappende og med low arousal pædagogik
- At du er tydelig og rummelig
- At du har erfaring med udfærdigelse af statusrapporter
- At du er fagligt velfunderet
- At du er mødestabil
- At du sætter dig ind i, og arbejder ud fra virksomhedens principper og værdier
Vi tilbyder:
- En spændende arbejdsplads med høj faglighed og udvikling
- Grundig introforløb
- Oplæring og undervisning i neuropædagogik
- Samarbejde med kompetente og erfarne kollegaer
- Pensions- og sundhedsordning
- Omsorgsdage
- Seniordage
- Mulighed for efteruddannelse og kurser inkl. Uddannelsesmodul i neuropædagogik ved Absalon.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst afdelingsleder Tue Uhre på tlf.7174 2044 eller afdelingsleder Malene Feldinger på tlf. 21 77 33 32.
Kig gerne på vores hjemmeside på www.specialskolenbramsnæsvig.dk
Ansøgningsfrist: Onsdag d. 01.10.2025 kl. 12.00. Vi indkalder løbende til samtaler.
Der vil blive indhentet reference forud for ansættelse.
Send motiveret ansøgning og CV i pdf-format via ansøgningsknappen.
Specialskolen Bramsnæsvig´s Døgn- og Aflastningstilbud
Bramsnæsvigvej 2, Ejby
4070 Kirke Hyllinge
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.