
Uddannet pædagog (35 timer)
Vi søger en engageret og uddannet pædagog til vores dejlige børnehave – nærmere bestemt til Jordbærstuen. Stillingen er på 35 timer om ugen.
Hvem er vi?
Børnehaven Voldparken er en selvejende institution, beliggende i grønne omgivelser i Husum. Vi har fire stuer med plads til 21 børn på hver, og der er to pædagoger og én medhjælper tilknyttet hver stue.
Vores børnegruppe er mangfoldig – lige nu har vi børn fra 21 forskellige nationaliteter. Det betyder, at vi har et særligt fokus på børns sproglige udvikling og arbejder målrettet med at give dem de bedste forudsætninger, inden de skal i skole.
Derudover arbejder vi med udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner, og vi har et særligt fokus på:
- Sprog og kommunikation
- Natur, udeliv og science
Om stillingen
Du bliver tilknyttet Jordbærstuen og vil indgå i et tæt samarbejde med dine kolleger om det daglige pædagogiske arbejde og børnenes trivsel og udvikling.
Vi forventer, at du kan indgå i både åbne- og lukkevagter. Vores åbningstid er kl. 6.30-17.00, og vagtplanen vil blive tilrettelagt med hensyn til både institutionens og medarbejdernes behov.
Vi søger dig, der:
- Er uddannet pædagog
- Er fleksibel, robust og god til at omstille dig
- Har en positiv tilgang og en god portion humor
- Trives i en hverdag, hvor ikke to dage er ens
- Brænder for at arbejde med sprog, mangfoldighed, natur og udeliv
Interesseret?
Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning snarest muligt.
Ansøgningen sendes via QuickApply-knappen "Ansøg".
Du er meget velkommen til at komme på besøg, inden du sender din ansøgning. Ring blot og lav en aftale på: 82 56 75 10
Børnehaven Voldparken
Arildsgård 11, 2700 Brønshøj
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.