Hemonto A/S
Aarhus C

Sabbatårsmedhjælper med stærk talforståelse og interesse for investeringer

Holder du sabbatår? Og er du passioneret omkring investeringer, regnskab og teknologi? Og vil du være med til at skabe unikke kundeoplevelser i en vækstorienteret rådgivnings- og fintech-virksomhed? Så er det måske dig, vi leder efter hos Hemonto!

Om Hemonto

Hemonto er en innovativ rådgivnings- og fintech-virksomhed med en vision om at skabe gennemsigtighed i den finansielle sektor. Vi arbejder med over 450 milliarder kroner under overvågning og rådgiver vores kunder uafhængigt og objektivt.

Hos os får du et uformelt, agilt arbejdsmiljø, hvor ordentlighed og samarbejde er i højsædet. Vi tilbyder en ung og social kultur præget af humor, fælles arrangementer og gode relationer. Derudover arbejder vi med en flad struktur og en høj grad af empowerment, som giver alle mulighed for at præge virksomhedens udvikling.

Din mission som sabbatårsmedhjælper hos Hemonto

Vi tilbyder en fleksibel og yderst studierelevant fuldtidsstilling. Du har mulighed for at tage ansvar for egen udvikling, men arbejdsopgaverne vil som udgangspunkt omfatte følgende:

  • Afstemning og bogføring af finansielle investeringer
  • Dataindlæsning og -afstemning ved onboarding af nye kunder
  • Hjælp til den daglige drift og controlling af kundernes set-up
  • Ad hoc finansielle analyser og besvarelse af kundehenvendelser
  • Strømlining og effektivisering af arbejdsgange

Erfaring og kompetencer

Det er afgørende, at du er fagligt nysgerrig og motiveret for at udvikle dine kompetencer i samarbejde med dygtige kolleger. Vi forestiller os, at du kan nikke genkendende til flere af følgende punkter:

  • Du arbejder struktureret og analytisk og evner at overskue komplekse data
  • Du holder sabbatår, og er klar til at give den en skalle i et ”rigtigt” job
  • Du er ambitiøs og ønsker at bruge dine sabbatår på et arbejde, der virkelig vil booste dit CV.
  • Du besidder en solid talforståelse og er hjemmevant i brugen af Excel.
  • Du er stærk i såvel skriftlig som mundtlig kommunikation.
  • Du nyder at sætte ting i system og strømline processer.
  • Som person er du ambitiøs, struktureret og selvkørende, og trives derfor med en høj grad af selvstændighed i opgaveudførelse.
  • Det er en klar fordel, hvis du har viden om værdipapirer og finansielle instrumenter til at kunne indgå i en overordnet dialog med de dygtige mennesker i vores målgruppe.

Vil du med på rejsen?

Så send din ansøgning via linket her på siden. Vedhæft gerne karakterer fra din senest afsluttede uddannelse. Ansøgninger behandles løbende, og tiltrædelse er hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte Head of Customer Success Anders Dam Haubro på adh@hemonto.com

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.