
Er du sælger eller aspirant?
Med kundefokus og interesse for salg er her chancen for at udfolde dit potentiale og bidrage til den grønne omstilling med salg af løsninger til industri, aqua og fjernvarme.
SallingPlast er specialiseret i udvikling, konstruktion og produktion af isolerede og uisolerede plastprodukter og -fittings. Produktporteføljen indeholder kundespecifikke specialløsninger og standardvarer. Vores certificeringer i ISO-standarderne for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø afspejler vores velbeskrevne processer, som understøtter dig som medarbejder i opgaveløsningen.
Vi søger en dedikeret sælger, som med kunden i højsæde arbejder målrettet på at afdække behov og sammensætte løsninger. Vi har din ryg; vores dygtige team har stor ekspertise, som du vil få gavn af i oplæring og din videre faglige udvikling.
Som vores nye eksterne sælger får du et stærkt introduktionsforløb og gradvist får du din egen kundeportefølje, hvor du med støtte fra din mentor og sparring med resten af teamet får selvstændigt ansvar for kunder og projekter fra start til slut.
Vi tilbyder en spændende funktion med høj grad af frihed og variation med afsæt i en tryg base med teamet. Praktisk får du – ud over kontoret i Ranum – mulighed for at arbejde fra hjemmekontor og ude hos kunderne. Vores medarbejderes trivsel er afgørende for bæredygtig og succesfuld drift, og derfor er samtlige medarbejdere omfattet af bl.a. sundhedsforsikring og månedlige trivselsmålinger. Vores fokus og indsatser er beskrevet i ESG-rapporter, som du finder på vores hjemmeside.
I en hverdag, hvor ikke to dage er ens, er dine opgaver primært:
- Planlægning og deltagelse i opsøgende salg og messer
- Kundekontakt, herunder møder og håndtering af forespørgsler
- Forhandling og tilbudsgivning
- Projektledelse, intern koordinering og tværfaglig kvalitetssikring
Du bliver drivende kraft i den løbende kundeservicering med ansvar for din egen portefølje. Du får høj frihedsgrad og en afvekslende hverdag med planlægning og udførelse af indsatser, mens du har tryghed med støtte og sparring i et fagligt velfunderet team. Samtidig får du mulighed for at bidrage til at udvikle processerne i en flad organisation kendetegnet ved respekt, ordentlighed og tillid,
Forventninger til dig:
- Relevant baggrund enten fra branchen eller fra lignende b2b-funktion eller noget helt tredje
- Teknisk interesse og forståelse, gerne kombineret med erfaring fra produktionsvirksomhed
- Dygtig kommunikator, som sætter kunden og kundens behov i centrum
- Selvdrevet med flair for at organisere og bevare overblik
- Positiv og fleksibel løsningsorientering
- Dedikeret og nysgerrig tilgang til kunder, kolleger og din egen udvikling
Matcher beskrivelsen dig og dine ambitioner:
Så send os dit CV og et par ord om dig selv til SPjob@sallingplast.com.
Ansøg hurtigst muligt og senest den 12. oktober 2025, da vi evaluerer kandidater løbende.
Læs om os på www.sallingplast.com.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til CEO, Peter Busk Jensen, på telefon 4138 3029.