ITS TEKNIK A/S
Roskilde

ITS Teknik søger en Bogholder i Roskilde

Vil du være en del af en dansk virksomhed, hvor medarbejdernes trivsel og kundernes tilfredshed er i førersædet?

Som bogholder får du en central rolle i virksomheden med berøringsflader på tværs af hele organisationen. Du samarbejder tæt med både ledelse, projektledere, teknikere, sælgere og øvrige kolleger, og du bliver en nøgleperson i at sikre, at økonomi og drift hænger sammen.

Stillingen

Du bliver ansvarlig for alle bogholderiets funktioner såsom fakturering, debitorer, kreditorer, lønninger, moms og diverse statistik-indberetninger.

Herudover står du for diverse opgaver i huset, herunder telefonbetjening, diverse indkøb til huset, kontakt til rengøringsselskab, gøre klar til møder m.v.

Du vil have et tæt samarbejde med vores bogholder i Vejleafdelingen.

Arbejdsopgaver

  • Finansbogholderi
  • Diverse afstemninger
  • Kreditorstyring
  • Debitorstyring
  • Fakturering
  • Momsregnskab
  • Udarbejde grundlag for lønudbetalinger og lægge disse ind i lønsystemet
  • Forberedelse af materiale til revisor ved årsafslutningen

Herudover forventes det, at du tager del i det øvrige arbejde på kontoret, herunder telefonbetjening samt mindre administrative opgaver.

Om dig

Der forventes erfaring fra en lignende stilling, og det er en fordel, at du har kendskab til Uniconta, ligesom du forventes at have kendskab til Office-pakken.

Du skal være selvkørende og beslutningsdygtig.

Som menneske er du positiv, udadvendt, humoristisk og ærlig. Da du får en stor kontaktflade, skal du have udprægede samarbejdsevner – både internt og eksternt.

Vi har mange udenlandske kontakter, hvorfor engelsk på samtale niveau skal beherskes.

Kendskab til Dataløn vil være en fordel.

ITS Teknik tilbyder dig

  • En arbejdsplads med dygtige, engagerede medarbejdere og et til tider hektisk miljø
  • Et meget selvstændigt arbejde
  • Løn efter kvalifikationer
  • Arbejdsstart: hurtigst muligt, men senest 1.12.2025, idet vor nuværende bogholder går på pension pr. 31.12.2025.

Ansøgning

Er du interesseret i at blive en del af vores team, så send din ansøgning og CV til os hurtigst muligt på job@its-teknik.dk. Mærk ansøgningen ”Bogholder, Roskilde”. Vi vil løbende indkalde til samtaler og ansætte den rette kandidat, når vi har fundet vedkommende. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Maiken E. Hedelund på telefon 51 50 56 76.

ITS Teknik A/S
Københavnsvej 265
4000 Roskilde
www.its-teknik.dk


Hvem er ITS Teknik?

ITS Teknik A/S leverer innovativ rådgivning og kompetente løsninger inden for trafiksikkerhed og trafikteknik, hvor vi arbejder med teknisk udstyr til vejformål – bl.a. signalanlæg, fartvisere, tællemaskiner, politiudstyr, parkering og alle typer af små og store ITS-systemer. Vi er beliggende både i Roskilde og i Vejle og dækker hele Danmark.

Vi er ledende på området og har opbygget en ekspertise inden for vejtrafik, som vi med succes anvender nationalt og i det øvrige Norden. Konkret står vi bag en stor del af de tekniske løsninger, der findes på de danske motorveje, og vores kunder tæller bl.a. Vejdirektoratet og de danske kommuner. Læs mere om os her: www.its-teknik.dk