
Kontor- og salgsassistent
Vi søger en dygtig og serviceminded kontorassistent til en fuldtidsstilling. Opgaverne favner bredt – alt fra salgsordreindtastning, svare telefoner, vedligeholde prislister, hjælpe kolleger med hverdagens administrative opgaver, forplejning til møder i huset, koordinere opdatering af produkter på hjemmeside og meget mere. Du vil indgå i et team af kolleger, for hvem en proaktiv og positiv indstilling er kernen i det daglige samarbejde.
Din profil:
- Du er uddannet kontorassistent
- Du er vant til at anvende computere med bl.a Microsoft-produkter
- Du har mod på at lære mere
- Du har mod på at have kontakt med kunder og leverandører
- Du kan tale og skrive engelsk.
- Du har en fornuftig tilgang til kvalitet og orden i indsats og på arbejdspladsen
- Du har et godt humør og evner at have mange bolde i luften samtidig
- Du kan skifte mellem administrative og praktiske opgaver i en afvekslende hverdag.
Vi tilbyder
- En erfaren og omstilingsparat virksomhed, der har eksisteret i over 50 år
- Et team af kolleger der vægter den åbne dialog og det stærke samarbejde højt.
- Lønpakke inkluderer pension og sundhedforsikring
- Vi er placeret i landlige omgivelser, med kun 2 km til motorvej.
Hos AWILCO ApS kommer du til at arbejde sammen med kompetente kolleger i et målrettet og humørfyldt arbejdsklima. Du vil have din daglige gang i virksomheden.
Ansøgning:
Ansøgning og relevante bilag sendes pr e-mail til ansogning@awilco.dk. Tiltrædelse snarest, ansøgninger behandles løbende.
AWILCO ApS er en etableret virksomhed med et stærkt team. Vi har fokus på kvalitet i produkt og proces samt kunderelationer. Vores hverdag er meget dynamisk og derfor favner de daglige opgaver bredt. Vi er beliggende i landlige omgivelser 30 km syd for København og med kun 2 km til E20/E47 er vi centralt placeret i det geografiske område, som vi dækker.
Læs mere om os og vores produkter på www.awilco.dk.