
Alsidig vinduespudser med lederpotentiale søges
Vi søger en engageret og selvstændig vinduespudser med en leder i maven, som har lyst til at blive en del af vores voksende team.
Om jobbet:
Du får en alsidig rolle, hvor du både skal opmåle opgaver, udarbejde tilbud og selvudføre poleringen.
Arbejdsområdet dækker Jylland og Fyn.
Du bliver en nøgleperson i forhold til at sikre høj kvalitet og gode kundeoplevelser – og der er mulighed for at udvikle dig til en lederrolle i takt med virksomhedens vækst.
Vi forventer, at du:
- Har erfaring med vinduespolering og gerne kendskab til opmåling/tilbudsgivning.
- Arbejder struktureret og kan tage ansvar.
- Er serviceminded og sætter en ære i at levere flot arbejde.
- Har kørekort og kan lide en hverdag på farten.
Vi tilbyder:
- En spændende stilling med stor selvstændighed.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling – på sigt også i en lederfunktion.
- Et godt arbejdsmiljø med fokus på kvalitet og ordentlighed.
- Firmabil på gule plader.
- Mobiltelefon og bærbar PC.
- Løbene firmaarrangementer.
Attent Facility Service A/S er en landsdækkene rengørings- og Facility virksomhed med hovedsæde i Tønder, men også med afdelinger i KBH, Vejle, Odense og Nordtyskland. Kulturen i virksomheden bygger på kvalitet, effektivitet og grundighed. Omgangstonen er uformel med frihed under ansvar og med forventning om en positiv indstilling og aktiv indsats fra den enkelte medarbejder. Du vil naturligvis få den fornødne oplæring.
Løn- og ansættelsesvilkår modsvarer de stillede krav og forhandles individuelt med udgangspunkt i en god løn, firmabil og pensionsordning.
Al henvendelse behandles fortroligt.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.