Banke ApS
Nordborg

Application/Servicetekniker

Er du drevet af teknik, primært el-komponenter, SW og hydraulik og trives du med hænderne i maskinerne? Ønsker du en dagligdag, hvor du som Application/Servicetekniker arbejder med fejlfinding og vedligehold af konverterede el-busser og kraftudtag på el lastbiler? Vil du være en aktiv spiller i den grønne omstilling og være med til at omsætte teori til konkrete løsninger? Så er dette job noget for dig.

Om stillingen

Du kommer til at arbejde med opgaver indenfor Bankes samlede produktsortiment af tekniske systemer. Med primær fokus på El-busser, El-lastbiler og elektriske kraftudtag på lastbiler. Som tekniker vil du hjælpe kunder med fejlfinding og servicere Banke produkter. Du kan blive udfordret teknisk på et højt plan, hvor du får brug for alle dine færdigheder. Da Bankes produkter driftes i hele Danmark og flere steder i Europa indeholder arbejdet rejseaktiviteter af 2-3 dage, dog de fleste dage kommer man hjem. I stillingen som Service/Applikationtekniker får du daglig dialog med kunder. Vi ser gerne du kan styre og planlægge din egen dagligdag sammen med dine kollegaer og kunder.

Dine arbejdsopgaver:

  • Servicere og fejlfinding på el-busser, el-lastbiler og Elektriske Power Take-Off’s (E-PTO)
  • Supportere service og produktionsafdelingen både intern og ekstern service

Dine kvalifikationer

  • Du har enten en Maskinmesteruddannelse eller en håndværksmæssig baggrund med 3-5 års erfaring. Gerne med erfaring inden for el, software, PLC eller hydraulik
  • Du kan lide at arbejde i teams og selvstændigt arbejde
  • Dygtig til at organisere dit eget arbejde og bevare overblikket i en travl hverdag.
  • Kørekort til bil, men også gerne til bus eller lastbil
  • Du taler og skriver flydende engelsk og dansk. Gode tyskkundskaber
  • Du har et løsningsorienteret mindset, er ikke bange for at afprøve dine ideer, men kan også spørge om hjælp
  • Du skal være afklaret med rejseaktivitet og nogle sene arbejdstider

Bonus kvalifikationer

  • Kendskab til Danfoss Plus+1, BMS eller Codesys

Vi tilbyder:

  • Et venligt og socialt miljø i en uformel organisation, hvor kommandovejene er korte
  • Mulighed for at blive en del af en dynamisk international virksomhed med kraftig vækst
  • Tekniske udfordringer på højt plan
  • Løn efter kvalifikationer

Om Banke ApS:

Banke ApS er en markedsledende dansk virksomhed inden for E-PTO og driveline-teknologi. Vi startede som en teknologisk iværksættervirksomhed i Nordborg i 2010. I dag er vi vokset til at være markedsleder på E-PTO og driveline-markedet, med 35 medarbejdere i 3 lande, samt over 600 leverede enheder i EU.

Vi tilbyder et spændende og dynamisk arbejdsmiljø med fokus på innovation og vækst.

Ansøgningsproces

Vi afholder samtaler løbende, så ansøg gerne hurtigst muligt. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Nicklas Valentin Christensen på telefon: +45 22357693.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.