Boligforeningen af 10. marts 1943
Risskov

Ejendomsfunktionær

Da to af vores dygtige ejendomsfunktionærer går på pension søger vi deres afløsere.

Vi søger dygtige, kompetente og servicemindede ejendomsfunktionærer med erfaringer inden for syn af boliger, beboerservice og pleje af grønne områder.

Du får i samarbejde med dine kolleger og den ledende ejendomsfunktionær, ansvaret for at den daglige drift forløber planmæssigt i afdelingerne. Du får indflydelse på dagligdagens rutiner, og gode ideer og optimeringer er meget velkomne. Servicering af beboere og bestyrelser er en kerneopgave, og du skal derfor være dygtig til at kommunikere med alle typer mennesker.

Vi er en mindre boligforening, der administrerer 1521 boliger primært placeret i Vejlby, hvor vores administration også holder til. Vi er 21 ansatte, hvor de 14 personer arbejder i driften.

Arbejdet i 10. marts 1943 er præget af respekt for beboerdemokratiet. Boligforeningen har fokus på bæredygtighed, socialt engagement og økonomisk ansvarlighed. Disse værdier kan du se dig selv i.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Syn af boliger
  • Pleje af grønne områder.
  • Vedligeholdelse og lettere reparation af bygninger og installationer.
  • Samarbejde med beboere, håndværkere og andre samarbejdspartnere.
  • Renholdelse og affaldshåndtering.
  • Deltagelse i snerydning og glatførebekæmpelse på hverdage

Din baggrund:

  • Du er enten uddannet ejendomsservicetekniker, eller har anden relevant erfaring indenfor ejendomsservice eller pasning af grønne områder.
  • Hvis du derudover også har erfaring og lyst til at syne vore boliger vil vi juble.

Du er:

  • Organiseret, struktureret og vant til at overholde tidsfrister.
  • Vant til at håndtere mange bolde i luften på samme tid.
  • Kommunikerende og relation skabende.
  • En god og positiv kollega.
  • Serviceminded.

Boligforeningen 10. marts 1943 tilbyder:

  • En arbejdsplads med en sund økonomi, og dygtige kolleger, der brænder for jobbet.
  • Velordnede arbejdsforhold med en løn og pension iht. overenskomst.

Kontakt og ansøgning:

Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Driftschef Jan Knudsen 6644 5071 .

Send din ansøgning til Boligforeningen 10. marts 1943 via knappen "Ansøg". Vi vil løbende behandle ansøgningerne og indkalde kvalificerede ansøgere.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.