
Indkøbs- / Logistikansvarlig
- til indretningsløsninger til skoler, uddannelser og erhverv
Hos Procraft designer, indretter, projektstyrer og monterer vi primært indenfor skoleverdenen – men vi har også en række andre specialopgaver. Vi er stolte af vores arbejde og tænker nyt og anderledes i forhold til løsninger.
Vi søger en indkøber med solid erfaring fra indretnings- eller møbelbranchen, der kan sikre et effektivt og ansvarligt indkøb af materialer og produkter.
Hos os handler det dog ikke kun om indkøb og logistik – men også om at ville gøre en forskel. Vi søger derfor en kollega, der ikke alene er fagligt stærk, men som også har hjertet på rette sted og vil bidrage til vores vision om – gennem ansvarlighed og kvalitet – at skabe rum, der gør en forskel for fremtiden.
Du bliver en nøgleperson i forhold til vores ambition om at styrke en lokal og bæredygtig forsyningskæde – med leverandører inden for en radius af 100 km fra vores lokation i Hedensted.
Med struktur og overblik håndterer du både indkøb og logistik, samtidig med at du bidrager til at udvikle vores indkøbs- og bæredygtighedsstrategi gennem leverandørudvikling, procesoptimering og systematisk dataindsamling.
Dine opgaver bliver bl.a. at:
- Indkøbe materialer, komponenter og møbler til vores projekter
- Samarbejde med projektledere, tømrere og designere for at sikre optimale løsninger og leverancer
- Opbygge og vedligeholde leverandørsamarbejder – særligt med fokus på lokale partnere
- Onboarde nye leverandører inkl. kvalitetssikring, kontrakter og dokumentation
- Planlægge og koordinere logistik og levering i samarbejde med projektledere og montører
- Indhente, registrere og håndtere data ift. bæredygtighed (f.eks. materialedokumentation, miljødata, certifikater mv.)
- Bidrage til strategisk indkøbsarbejde, herunder leverandørstrategi og kategoristyring
- Arbejde målrettet med KPI’er for indkøb og logistik – f.eks. leveringssikkerhed, omkostningsstyring og lageromsætning
Det er lige netop dig, vi søger, hvis du:
- Har dokumenteret erfaring fra indkøb/logistik i møbel- eller indretningsbranchen
- Har relevant uddannelse inden for indkøb, logistik, supply chain, økonomi eller lignende
- Forstår vigtigheden af ansvarligt indkøb og kan navigere i bæredygtighedskrav og dokumentation
- Har stærke kompetencer i forhandling, leverandørudvikling og tværfaglig koordinering
- Er relationsskabende, en stærk holdspiller og en god forhandler, der altid arbejder med fokus på fælles mål
- Er struktureret, detaljeorienteret og vant til at arbejde med KPI’er og procesoptimering
- Har solid erfaring med digitale værktøjer – især Microsoft 365, Excel og gerne ERP-systemer
- Trives med mange bolde i luften og kan skabe overblik i en travl hverdag
Vi tilbyder
Hos Procraft får du en rolle, hvor du både kan præge udviklingen af indkøbsfunktionen og være med til at realisere vores vision om en fuldt bæredygtig forsyningskæde. Samtidig bliver du en del af et engageret team, hvor vi løfter i flok og har hjertet med i alt, hvad vi laver.
Vi er stadig en mindre virksomhed, men i vækst, så du skal forvente – og ønske – en varieret hverdag med frihed under ansvar.
Vi har et inspirerende kontormiljø og showroom, hvor vores løsninger lever op til de nyeste krav og trends indenfor læring. Se en rundvisning her: Fabrikken
Vi tilbyder god løn og ordentlige arbejdsvilkår. Arbejdsstedet er Vejlevej 21, 8722 Hedensted.
Sådan søger du
Send din ansøgning via knappen ”Ansøg” – vi glæder os til at høre, hvordan du vil bidrage til vores rejse.
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Ruben på tlf. 53 76 75 74 mellem kl. 16-18 på hverdage eller på mail@procraft.dk.
Vi vil have den rigtige kandidat og holder derfor løbende samtaler – så vent ikke med at række ud.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.