Chem-Tec Plating A/S
Uldum

Chem-Tec Plating A/S søger erfaren Q-Manager.

Er du passioneret inden for kvalitetsstyring, sikkerhed og miljø? Så er du helt sikker den person, vi leder efter.

For at sikre Chem-Tec Plating A/S’ fremtidige platform søger vi en erfaren Q-manager, som aktivt bidrager til at styrke vores strategi inden for Process Excellence.

Jobbet

Med direkte reference til den adm. direktør er der tale om en spændende stilling, hvor du vil blive ansvarlig for at sikre, opretholde og forbedre kvaliteten af vores produkter og processer. Du bliver også en vigtig spiller i arbejdet med forbedring af sikkerhed og miljø. Du vil få en bred berøringsflade internt som eksternt i organisationen.

Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver omfatter, men er ikke begrænset til:

  • Ansvarlig for den fortsatte ISO 9001 certificering samt udvikling af denne.
  • Implementering af miljø certificering, ISO 14001.
  • Reklamationsbehandling, interne som eksterne.
  • Planlægning og gennemførsel af kvalitetsaudits.
  • Oprettelse og vedligeholdelse af Standard Operation Procedures samt oplæring og træning af medarbejdere.
  • Kontrol af udvalgte vare.
  • Deltagelse i kundemøder for sikring af rette kvalitetsniveau.
  • Proces- og kvalitetsoptimering.
  • Løbende forbedringer og udarbejdelse af PFEMA.

Faglige kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har min. 8 års erfaring fra en lignende stilling i en produktionsvirksomhed inden for metalindustrien. Du har en god teknisk forståelse, en logisk indgangsvinkel til opgaverne og du må gerne have kendskab til LEAN.

Det er afgørende, at du har indgående erfaring med vedligeholdelse af ISO 9001 og ISO 14001.

Da du bliver ansvarlig for reklamationsbehandlingen, er det afgørende, at du kan formulere dig mundtligt og skriftligt på et højt niveau både kommercielt og teknisk på såvel dansk som engelsk og gerne tysk.

Du er en erfaren bruger af MS Office pakken og fortrolig med ERP-systemer. Kendskab til SAP Business One vil være en fordel, men dette er ikke et krav.

Personlige kvalifikationer

Du kan arbejde selvstændigt, er kendetegnet ved en struktureret og systematisk tilgang til opgaverne og du viser vedholdenhed til målet er nået.

Som person er du åben, ærlig og forstår at skabe engagement og fremdrift omkring dig, så de opsatte mål opfyldes.

Chem-Tec Plating A/S tilbyder

Et spændende, udfordrende og ikke mindst et udviklende job i en velrenommeret virksomhed, hvor vi har et godt teamwork mellem alle ansatte. Et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø, der ofte er præget af intensitet og indbyder til aktivt engagement.

Løn og pension i henhold til kvalifikationer.

Ansættelse hurtigst muligt.

Ansøgning

Har du yderligere spørgsmål til jobbets indhold, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Bo Hvid Mikkelsen på telefon 24 88 47 50 eller på mailadressen bhm@chemtec.dk.

Har ovenstående din interesse, så send din ansøgning vedlagt CV mærket ”Q-Manager” til mailadressen bhm@chemtec.dk. Vi kalder løbende ind til samtaler og tager opslaget ned når stillingen er besat.

Chem-Tec Plating A/S

Kærvejen 13

7171 Uldum

Tlf.: 75 67 92 92

www.chemtec.dk


Om os

Chem-Tec Plating A/S er en førende virksomhed inden for metallisk overfladebehandling med et dedikeret fokus på høj kvalitet og bæredygtighed. Til vores europæiske kunder tilbyder vi metalliske belægninger inden for det funktionelle og dekorative segment. Udover at udføre den metalliske overfladebelægning deltager Chem-Tec Plating A/S ofte i udviklingsprocessen sammen med vores kunder.

Virksomheden er familieejet og blev grundlagt i 1986 og har i dag 32 medarbejdere. Chem-Tec Plating A/S er med sin fleksibilitet og nicheproduktion i god vækst og er beliggende i Uldum tæt ved den midtjyske motorvej.