
Elise Smiths Skole søger en kompetent lærer til et års barselsvikariat fra 1.december 2025.
Vi søger en lærer med linjefag i dansk indskoling, som har lyst til at blive en del af et stærkt socialt og fagligt kollegialt fællesskab.
Om skolen
Elise Smiths Skole er en fri grundskole med 545 elever fra 0. til 9. klasse og ca. 60 ansatte. Skolen ligger centralt i Aarhus, og vi lægger vægt på fællesskab, faglighed og godt forældresamarbejde.
Som privatskole bygger vores værdier på forbundethed, ordentlighed og fælles skoleliv – vi tror på respektfulde relationer, gensidig ansvarlighed og et trygt og dannende læringsmiljø i skolens fællesskaber for både børn og voksne.
I indskolingen har vi to spor med 22 elever i hver klasse. Vi lægger stor vægt på et tæt og velfungerende teamsamarbejde, hvor fællesskabet er helt centralt. Som lærer på Elise er det derfor vigtigt, at du bidrager aktivt og engageret til samarbejdet omkring den enkelte klasse og til det fælles pædagogiske arbejde omkring børnene i teamet.
På skolen er vi opmærksomme på det enkelte barns trivsel og udvikling i klassefællesskabet, og vores primære støtteindsats vil være i klassen og varetages her af de voksne, der er tæt på og kender børnene godt.
Alle klasser har ugentlige lektioner, hvor der er to voksne omkring børnene i vores to-voksen ordning. I disse lektioner arbejdes blandt andet forebyggende med trivsel og udvikling af sociale kompetencer hos alle børnene. Det er også i disse lektioner faglig indsats til enkeltelever eller grupper af elever varetages. Fokus kan endvidere være på udvikling af sociale og adfærdsmæssige kompetencer hos enkeltelever, grupper af elever eller hele klassen periodevist.
Vi søger en lærer, der
- er læreruddannet og har linjefag i dansk indskoling
- kan se muligheder i skolens to-voksen ordning
- har lyst til at engagere sig i skolens sociale og faglige liv og blive en del af vores fællesskab
- bidrager til det gode samarbejde med elever, forældre og kolleger
- har blik for både fællesskabets udvikling og det enkelte barns trivsel
Vi tilbyder
- Et års vikariat på fuld tid
- En velfungerende skole med et positivt og engageret miljø
- En hverdag præget af respekt, faglighed og fællesskab
- En stærk samarbejdende skolekultur omkring skolens teams og to-voksen-ordning
Praktisk info
- Ansøgningsfrist: 19. oktober 2025
- Samtaler afholdes: 28. oktober fra kl. 15.30
- Tiltrædelse: 1. december 2025
- Vi tilbyder rundvisning til de kandidater, vi inviterer til samtale. Rundvisningerne afvikler vi d. 27.oktober i tidsrummet kl. 12-17.
- Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation
- Ansøgning sendes via nedenstående ansøgningsknap
Har du spørgsmål?
For mere information se skolens hjemmeside https://ess-aarhus.dk/eller kontakt skoleleder Winnie Hooge på telefon 2448 8654 eller mail wh@ess-aarhus.dk. I skolens program beskriver vi skolens hverdag, traditioner og værdier.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.