Dejbjerglund Efterskole
Skjern

Dejbjerglund Efterskole søger pædagogisk afdelingsleder

Dejbjerglund Efterskole søger pædagogisk afdelingsleder, der brænder for efterskolelivet og unge menneskers dannelse. Vores forstanderpar gennem mange år giver stafetten videre og i den forbindelse søger vi til ledelsesteamet en pædagogisk afdelingsleder. Den pædagogiske afdelingsleder vil stå i spidsen for skolens hverdag, undervisning og pædagogik.

Sammen skal du – i tæt samarbejde med forstander, den administrative afdelingsleder, bestyrelse og medarbejdere – videreudvikle en skole, der hviler på stærke værdier, tydelige rammer, et stærkt fællesskab og høj faglighed.

Om Dejbjerglund Efterskole

Dejbjerglund Efterskole er en velfunderet efterskole med ca. 140 elever, beliggende i naturskønne omgivelser ved Skjern. Vi har en bred faglig profil og et stærkt idrætsfokus, hvor gymnastik, spring, dans, fodbold og håndbold er bærende idrætsgrene. Gymnastikken er obligatorisk og er pulsen i fællesskabet.

Skolens værdigrundlag hviler på tre ufravigelige søjler; tillid, tryghed og tolerance. Vi mener, at et godt fællesskab opstår, og eleverne trives og udvikler sig, når vi kan stole på hinanden, føler os trygge og respekterer forskelligheder. På Dejbjerglund Efterskole vil vi lære eleverne at samarbejde, drage omsorg for andre og deltage aktivt i fællesskabet – så de opdager, at det er dér, venskaber opstår.

Pædagogisk afdelingsleder – skolens daglige pædagogiske anker

Vi søger en pædagogisk afdelingsleder, der:

  • brænder for undervisning, trivsel og efterskoleliv
  • kan lede den pædagogiske udvikling og sikre kvalitet i undervisning og samvær
  • er tydelig og nærværende
  • har erfaring med efterskoleverdenen
  • ønsker at indgå aktivt i både undervisning og det praktiske efterskoleliv

Den pædagogiske afdelingsleder refererer til forstanderen og har en central rolle i hverdagen – både som leder og medspiller i skolens samlede liv.

Den pædagogiske afdelingsleder dækker 2/3-del undervisning.

Vi tilbyder

  • En skole med stærke værdier og tydelige rammer
  • Dedikerede og fagligt stærke medarbejdere
  • En arbejdsplads præget af åbenhed og fællesskab
  • Mulighed for at sætte retning og udvikle et fællesskab, hvor unge trives og vokser
  • Tæt samarbejde mellem forstander, ledelse, bestyrelse og medarbejdere
  • Et solidt bagland og gode fysiske rammer

Praktisk information

Fuldtidsstilling. Løn og vilkår i henhold til organisationsaftale for ledere ved frie grundskoler mv. af 16. april 2019.

Ansøgningsfrist: 31. oktober 2025

Tiltrædelse: 1. februar 2026 eller efter aftale

Samtaler forventes afholdt i uge 47 og anden samtale i uge 49. På alle der indkaldes til samtale forventer vi, at der vil blive udarbejdet profilanalyse.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Heidi Bro Iversen på mobil 50998221 eller nuværende forstander Kjeld Lykke Christiansen på mobil 40383719.

Send din ansøgning og CV til bestyrelse@dejbjerglund.dk og angiv i emnefeltet, hvilken stilling du søger (forstander / pædagogisk afdelingsleder).

Mere information

Læs mere om skolen på: www.dejbjerglund.dk Du er også meget velkommen til at aftale et uforpligtende besøg på skolen.

Dejbjerglund Efterskole – Målrettet udvikling i trygge rammer.