Behandlingsstederne Langebjerggaard
Dalmose

Teamkoordinator til ASF-botilbud

Til et af vores bo-teams for voksne visiteret til permanent bolig jf. Serviceloven, søger vi pr 1. december 2025 en ny teamkoordinator.

ASF-botilbud er en del af Behandlingsstederne Langebjerggaard. Vi tilbyder hjem, bolig og aktivitetstilbud til voksne med komplekse problemstillinger og autismespektrumforstyrrelse. Kendetegnet ved vores målgruppe er, at de har stort behov for støtte og hjælp til alle dagligdagens opgaver og handlinger, herunder også støtte til at regulere følelser og Arousal.

Derfor tilbyder vi ganske små boenheder med en eller to beboere i samme hus. Omkring hver beboer etableres et fast team af medarbejdere, med det mål at skabe en forudsigelig og tryg ramme om hver enkelt beboer.

Vores faglige fundament er mentaliseringsbaseret miljøterapi, LA2 samt de neuroaffektive kompasser.

Vores nøgleord er faglighed, omsorg og ordentlighed.

Som teamkoordinator vil du arbejde i teamet med al din pædagogiske erfaring, og du vil koordinere vagtplan for dine kolleger. I samarbejde med afdelingsleder og dine kolleger, vil du bidrage til at sætte mål og retning, udføre og evaluere de mange forskellige indsatser, der altid er omkring komplekse borgere i permanent botilbud.

Vi ønsker os en koordinator der:

  • Er uddannet pædagog, har bostedserfaring og gerne erfaring med målgruppen eller erfaring med koordinerende opgaver.
  • Kan kommunikere tydeligt og varmt i alle sammenhænge.
  • Er rummelig og rolig – og har mange smil at dele ud af
  • Kan arbejde struktureret og bevare overblikket i en travl hverdag.
  • Har lyst til at arbejde med vores beboere og trives med at arbejde i en lille tæt arbejdsgruppe, hvor man altid har beboers og kollegers ryg.

Vi tilbyder:

  • 37 timers ansættelse – løn ifølge vores lønpakke inkl. sundhedsforsikring.
  • Intern uddannelse i mentaliseringsbaseret miljøterapi, fast supervision og relevant efteruddannelse efter aftale.
  • Sidst men ikke mindst: dejlige og spændende beboere at arbejde med, dygtige og stabile kolleger, synlig ledelse og mange muligheder for at udvikle sig fagligt i en stor levende organisation.

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning med CV og relevante uddannelsespapirer senest den 29. september 2025 via knappen ”Ansøg”.

Samtaler afholdes fra uge 41 og frem.

Spørgsmål om stillingen kan rettes til afdelingsleder Mette Holst på telefon: 9340 1475.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.