
Syntesekemiker til udvikling og -optimering
- Er du er kompetent, engageret og udviklingsorienteret?
- Har du lyst til at udvikle synteseruter i en lille kemisk virksomhed?
- Har du lyst til at omsætte din kemiske viden til optimeringer i produktionen?
- Kan du se fordelene ved at være en del af en mindre virksomhed, hvor der ikke er langt fra ide til handling?
Velkommen til Chr. Olesen Synthesis
Vi er en virksomhed med ca. 85 medarbejdere, som udvikler og fremstiller API’er ved organisk syntese med stærkt fokus på kontrollerede substanser. Vi er lige nu midt i en meget spændende udvikling af en stærk international kunde- og produktportefølje, hvorfor vi har behov for en dygtig organisk kemiker. Du bliver en del af udviklings- og produktionssupport, der i dag består af 9 medarbejdere. Det er en afdeling, hvor der er alsidige opgaver og problemløses på tværs af virksomheden.
En kemisk problemløser
Som syntesekemiker får du en alsidig rolle med din primære gang i laboratoriet. Det er en stilling, som giver dig mulighed for at omsætte synteser og optimeringer til storskala produktion. Dine arbejdsopgaver understøtter produktionen, herunder optimering af processerne til vores eksisterende produktportefølje, route scouting til fremstilling af nye produkter og hjælper med produktions og kemirelaterede problemstillinger, inklusive dokumentation og evt. tilhørende laboratorieforsøg. Det indebærer bl.a. afvigelsesbehandling, ændringssager, input til forskellige problemstillinger på tværs af organisationen.
Hvem er du?
Du elsker at løse problemstillinger af forskellig kemisk karakter. Du er opsøgende og selvstændig, og du har en struktureret tilgang til dit arbejde. Derudover forstiller vi os:
- at du har en baggrund som Ph.d. i organisk syntese
- at du har minimum 2 års erfaring fra farmaceutisk industri eller tilsvarende
- at du har en solid praktisk erfaring med kemisk syntese
- at du er en selvstændig, opfindsom og initiativrig person
- at det er en klar fordel, hvis du allerede har kendskab til både API-udvikling og produktion
- at du taler og skriver både dansk og engelsk flydende.
Vi er en mindre virksomhed, så fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaverne samt samarbejdsevner både inden for og på tværs af funktioner er essentielle.
Vi tilbyder
- Mulighed for stor indflydelse på såvel firma som egen hverdag
- Uformel struktur og en alsidig arbejdsplads med en masse gode kollegaer
- Lønpakke der afspejler erfaring og opgaver.
Er du vores nye kollega?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Gyrithe Lanz på +45 21 24 80 23. Send din ansøgning og dit CV allerede i dag til hr@cosynthesis.dk og senest den 12. oktober 2025. Skriv venligst ”Syntesekemiker” i emnefeltet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Chr. Olesen Synthesis A/S is owned by the Danish-based Chr. Olesen Group and the American Investment company Signet Health Care Partner. Chr. Olesen Synthesis A/S focuses on the manufacturing and sales of high-quality active pharmaceutical ingredients (API’s) to the international pharmaceutical industry. Chr. Olesen Synthesis A/S is situated at Kanalholmen 8-12, 2650 Hvidovre.
Read more at: https://www.cosynthesis.dk/