
Svane Køkkenet Aarhus søger Forretningschef
Jobbet
Vi søger en ambitiøs og resultatorienteret Forretningschef med stærke lederevner og med passion for at skabe vækst, trivsel og byens bedste kundeoplevelser i Svane Køkkenet Aarhus. Du får det overordnede ansvar for forretningen, herunder privatkunde-salg, håndværkssalg, typehuse, boligforeninger og mindre projekter. Du bliver ansvarlig for butikkens drift, budget og vækst, med direkte reference til direktionen.
Dine vigtigste opgaver
- Overordnet ledelse og udvikling af Aarhus forretningen ift. Svane Køkkenet Midtjyllands strategi.
- Du tager lederskabet, driver butikken mod markante vækstresultater, skaber en stærk kultur – og fejrer succeserne sammen med teamet.
- Coaching, sparring og udvikling af medarbejdere, rekruttering og oplæring af nye medarbejdere.
- Bistå ved komplekse kundecases.
- Tæt samarbejde og koordinering med vores leverings- og montageafdeling.
- Effektivisering og udvikling af salgsprocessen.
- Ansvarlig for en altid inspirerende og præsentabel butik.
- Sikre et godt og tæt samarbejde med kunder, samarbejdspartnere og leverandører.
- Planlægning og deltagelse i arrangementer i butikken, som Svane Weekend, kundeaftener etc.
- Sikre optimal kundetilfredshed og -oplevelser i alle salgets faser.
Forventninger til dig
- Du kommer enten fra branchen eller på anden måde, har vist gode og veldokumenterede salgs- og ledelsesresultater.
- Du har arbejdet med komplekst salg og ved, hvordan man bygger en positiv salgskultur, der motiverer og skaber resultater – hver dag.
- Du er drevet af mennesker, tænker som en købmand og ved at kunderne er vores vigtigste ambassadører.
- Lokalt kendskab til Aarhus og Østjylland er en klar fordel.
Vi tilbyder
Svane Køkkenet Aarhus er kendetegnet ved en dygtig og stabil organisation, med høj grad af faglighed. Bliv en del af en koncern med seks forretninger, en større ledergruppe og en stærk detailorganisation. Få indflydelse på koncernstrategien og ikke mindst eksekveringen lokalt og på tværs. Du kommer til at arbejde i et af Danmarks stærkeste køkkenbrands, hvor vi leverer køkkenoplevelser i særklasse. Vi prioriterer samarbejde højt og tilbyder gode personlige udviklingsmuligheder. Din løn er attraktiv og forhandles individuelt efter kvalifikationer.
Videre forløb
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Adm. Direktør Morten Pank på 5086 7000, eller Bestyrelsesformand Flemming Engstrup på 2372 6531.
Motiverende ansøgning og CV, med billede, sendes til: job@engstrup.biz.
Samtaler vil blive afholdt løbende, og tiltrædelse er efter aftale.