Midtjysk Pladebearbejdning ApS
Sunds

Produktionsleder med forretningsorienteret sans

Vær med til at drive og udvikle en stærk produktionsvirksomhed i vækst

Hos Midtjysk Pladebearbejdning søger vi en produktionsleder, der kan sikre effektiv drift, høj kvalitet og et godt arbejdsmiljø – og som vil være med til at forme fremtidens produktion i en grønnere retning.

Som produktionsleder får du en nøgleposition i en virksomhed i vækst. Du får ansvar for, at vores facadeelementer bliver produceret og leveret til tiden – med høj kvalitet og et stærkt samarbejde med både kolleger og kunder.

Vi deler adresse, ejerkreds og dagligdag med Pro Montage A/S. Det betyder, at du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs – med fælles kultur og tæt koordinering.

Vi har brug for en stærk profil, der kan tage det overordnede ansvar for produktionen, motivere vores dygtige medarbejdere og sikre kvalitet og deadlines. Du får en central rolle i ledergruppen, og dine evner til at skabe tillid og samarbejde - både internt og med kunder - er helt afgørende

– Erik Gammelgaard, indehaver af Midtjysk Pladebearbejdning ApS

Om stillingen

Du får det daglige ansvar for vores produktionsafdeling med vores værkfører og 14 engagerede medarbejdere, og du bliver bindeleddet mellem salg, produktion og kunder, og sikrer at både kvalitet, leverancer og medarbejdertrivsel er i top.

Dine primære opgaver vil være:

  • Personaleledelse: Skabe motivation, trivsel og udvikling i teamet
  • Produktionsplanlægning: Sikre effektiv drift og overholdelse af deadlines
  • Kvalitetssikring: Fastholde og sikre vores høje kvalitetsstandarder
  • Indkøb og logistik: Skabe ordreoverblik ogbestilling af materialer
  • Budget- og omkostningsstyring: Ansvar for økonomi, rapportering og optimeringer
  • Kundesamarbejde: Håndtere kundehenvendelser og tilbudsskrivning

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring med ledelse i en produktions- eller håndværksvirksomhed – gerne med stål eller aluminium, og kendskab til planlægningsværktøjer som Gant Pro eller lignende
  • Har et naturligt kommercielt blik, og motiveres af at sikre høj kundetilfredshed gennem god dialog, professionel tilbudsgivning og leverancer af høj kvalitet
  • Er en synlig og engagerende leder, der skaber motivation, trivsel og godt samarbejde i produktionen
  • Trives med at skabe struktur og overblik, og formår at holde styr på processer og ressourcer – også i en travl hverdag
  • Har blik for både økonomi og bæredygtighed – og bidrager aktivt til at forbedre og effektivisere produktionen

Det får du hos os:

  • En central rolle med stor frihed under ansvar – og mulighed for at sætte dit præg på både drift og udvikling
  • Tæt sparring med ejer og ledelse som en del af vores dedikerede ledergruppe
  • En uformel kultur med stærkt sammenhold, høj faglighed og sunde værdier – på tværs af Midtjysk Pladebearbejdning og Pro Montage
  • Gode arbejdsforhold med ordentlighed i højsædet og fleksibilitet til at forme din egen hverdag
  • Attraktiv lønpakke med pension, sundhedsforsikring og frokostordning

Arbejdssted: Drejervej 10, 7451 Sunds

Ansættelsestype: Fuldtid Opstart: Snarest muligt – vi venter gerne på den rette

Ansøgningsfrist: 21. september 2025

Interesseret? Send dit CV og ansøgning via Jobindex Quick Apply nedenfor. Har du spørgsmål, er du også velkommen til at sende en SMS til vores eksterne HR-Partner Kirsten Nielsen på 6131 2403. Så vil du blive kontaktet.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Midtjysk Pladebearbejdning – en stærk spiller i dansk byggeri

Midtjysk Pladebearbejdning ApS er en veletableret virksomhed, der producerer facadeelementer til byggeprojekter over hele landet. Vi har fokus på kvalitet, innovation og stærke relationer – både internt og i samarbejdet med vores kunder. Virksomheden er en del af samme hus og ejerkreds som Pro Montage A/S, og hverdagen er præget af tæt samarbejde og et stærkt fællesskab på tværs af selskaberne.

www.midtjysk-pladebearbejdning.dk

www.pro-montage.dk

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.