Alulock
Ringsted
JobTeam søger for Alulock

Industrimontør

Vil du være en del af et stærkt team i en virksomhed i vækst, hvor opgaverne er alsidige, og der er fokus på både sikkerhed og godt håndværk? Alulock søger en engageret industrimontør til montageafdelingen.

Om stillingen

Som industrimontør hos Alulock får du en fuldtidsstilling på 37 timer/uge med ordnede forhold og god løn.

  • Normal arbejdstid er mandag–fredag kl. 8.00–16.00
  • Ved længerevarende projekter arbejder vi 4-dages uge
  • Overarbejde afspadseres
  • Ca. 10–15 årlige overnatninger (primært i Jylland) – planlagt i god tid

Du får en hverdag med stor variation og spændende projekter, hvor dagene sjældent er ens.

Dine arbejdsopgaver

  • Montage af lejdere, vægstiger, trapper, adgangsveje og faldsikringsløsninger
  • Samling af konstruktioner på værkstedet
  • Opmåling til projekter rundt i landet
  • Transport og koordinering mellem lager og produktion
  • Problemløsning og sparring med kollegaer og samarbejdspartnere
  • Lejlighedsvis lagerarbejde (pluk & pak ved større ordrer)

Arbejdet udføres ofte i højden (3–15 meter) fra lift, stillads eller stige – altid med korrekt faldsikring.

Vi søger dig, der

  • Har en håndværksmæssig baggrund (fx montør)
  • Har erfaring med konstruktion, byggeri, stål og/eller aluminium
  • Er praktisk anlagt, lærenem og kvalitetsbevidst
  • Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket
  • Trives med fysisk arbejde og udeopgaver (tunge løft må forventes)
  • Har kørekort B (BE og truckcertifikat er en fordel)

Om Alulock

Alulock udvikler og leverer sikrings- og adgangsløsninger til arbejde i højden – fra stiger og stilladser til trapper og faldsikring. Vi er en lille virksomhed i vækst med 7 engagerede medarbejdere.

Hos os får du:

  • Et stærkt team og godt arbejdsmiljø
  • Frokostordning og fælles spisning hver dag
  • Sociale aktiviteter én gang om måneden (fx padel, go-kart eller middag)
  • Hotelophold og forplejning ved overnatning på montageopgaver

Når der er travlt, hjælper vi hinanden, og får det til at lykkes.

Praktisk

  • Løn: Efter kvalifikationer
  • Opstart: Efter aftale

Lyder det som noget for dig? Send ansøgning og CV til bob@jobteam.dk.

Kontakt for yderligere oplysninger Bo Bødker 54 55 34 40.

Rekrutteringen varetages af Jobteam Vestsjælland og al henvendelse behandles fortroligt.

Alulock – vi bygger sikre løsninger i højden.