
Pædagog søges til naturskønt beliggende botilbud
Søger du nye udfordringer?
Er du fagligt nysgerrig og stærk i det relationelle arbejde, så se her!
Botilbuddet Bakkely søger en ny kollega, til et team på i alt 4 medarbejdere, som primært varetager støtten for en kvinde på 35 år. Kvinden har 1:1 støtte fra 07-23 og delt nattevagt. Kvinden er meget aktiv med både sport og kreative aktiviteter og skal støttes og guides gennem dagen i forhold til ADL.
Vagterne er tilrettelagt som dag-/aftenvagter og døgnvagter med sovende nattevagt. Eksempler på vagterne: 08.00-22.00 eller 08.00-08.30 (sovende nattevagt)
Vi tilbyder blandt andet:
- Et 8 ugers arbejdsrul, hvor der typisk er 3-4 fridage pr. uge
- En privat organisation, hvor medbestemmelse er en del af hverdagen
- Gode muligheder for kollegial sparring og socialt samvær med kolleger
- Kurser, ekstern supervision og fælles temadage
- Vi er gensidigt fleksible, så både arbejdsliv og privatliv hænger sammen
Botilbuddet Bakkely er beliggende lidt uden for Hillerød i smukke omgivelser med direkte adgang til skoven fra baghaven. Bakkely er godkendt til 9 unge mennesker i alderen 18-35 år med autisme spektrum forstyrrelse og udviklingshæmning hos nogen af dem.
Vi har fokus på at skabe et stærkt fællesskab i personalegruppen, hvor fælles ansvar, medindflydelse og høj faglighed er væsentlige elementer. I dagligdagen vil du blive en del af en personalegruppe med ca. 8 kollegaer og en nærværende leder. Samlet set får du ca. 80 kolleger i hele Støttekontaktgruppen.
Dagligdagen består i høj grad af ADL træning. Det vil sige, at du som medarbejder skal støtte og vejlede beboeren i forhold til daglig struktur, indkøb og madlavning, rengøring, økonomi samt støtte i forhold til fastholdelse i dagbeskæftigelse/uddannelse. På Bakkely har vi fokus på forudsigelighed og arbejder altid på at forstå borgerens perspektiv, så vores tilgang tilpasses den enkelte beboer. Beboerne er selvhjulpne på mange områder, men har brug for verbal guidning, motivering og støtte.
Vi arbejder med Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis (KRAP), Visuel understøttende struktur og Low Arousal. Vores ønske er, at vi gennem pædagogisk-psykologisk faglighed, vidensdeling, refleksion og sparring, kan skabe en positiv forandring for borgerne, så de kan blive klar til en mere selvstændig tilværelse.
Støttekontaktgruppen er en privat organisation, der driver 6 botilbud i Nordsjælland under Servicelovens §107 og §108 samt beskyttet beskæftigelse (§103 og §104). Vi vægter faglighed højt i hele organisationen og sætter altid beboeren i centrum. Du kan læse mere om Støttekontaktgruppen på www.skgr.dk
Du skal søge jobbet, hvis:
- Du er uddannet pædagog eller har anden relevant uddannelse. (Hvis du er ufaglært, vil der blive lagt vægt på din erfaring inden for området/målgruppen).
- Du har erfaring med borgere inden for autismespektret eller voksne med anden udviklingsforstyrrelse.
- Du er nysgerrig på borgerens perspektiv og forsøger at finde intentionen bag handlingen.
- Du trives i et miljø, hvor samarbejde, vidensdeling, sparring og dialog er væsentlige elementer i vores fællesskab.
- Du er vant til og fortrolig med skriftlig dokumentation
- Du kan, som kontaktperson, påtage dig ansvaret for overblik over borgerens situation.
- Du har kørekort.
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentligt, men vi er fleksible i forhold til ønsker om deltidsansættelse.
Ansættelse snarest – d. 01.11.2025.
Adresse: Botilbuddet Bakkely, Gl. Frederiksborgvej 13, Ny Hammersholt, 3400 Hillerød.
For yderligere information kan du kontakte daglig leder, Pernille Kaurin, på tlf. 2288 4040 eller mail pernille.k@botilbud.skgr.dk
Vi indkalder til samtaler i uge 39.
Ansøgningen sendes til pernille.k@botilbud.skgr.dk mrk. emnefeltet ”Ansøgning Bakkely”