
Customer Service med erfaring fra Retail
Hvis du ikke kunne forestille dig at arbejde med andet end salg og service, skal du læse videre her.
Vi søger en engageret og struktureret kundeservice-medarbejder med erfaring fra retail til vores kontor i Randers.
Du vil indgå i et stærkt team på i alt 4 medarbejdere, som håndterer alt, når det kommer til vores kunder i både ind- og udland – både B2B og B2C. Du vil således være i daglig kontakt med kunderne både telefonisk og online, og du vil også på jævnlig basis have kontakt til øvrige samarbejdspartnere.
Kontakten til B2B-kunderne vil også ske i form af live-shopping, hvor du ved one-on-one præsentationer hjælper kunden med at sammensætte den rette varepakke. Du skal derfor ikke være bange for at optræde foran kameraet, og dine kompetencer indenfor mode og stil, etc., samt ikke mindst flair for at sælge ’SAND i Sahara’ vil sikre, at kunden føler sig godt og kompetent betjent. Disse skills vil naturligvis også skulle anvendes ved telefonisk kontakt med kunderne.
Vores B2C-kunder skal ligeledes betjenes hurtigt og kompetent, hvis de har forespørgsler enten i forbindelse med køb eller allerede foretagne køb.
At arbejde i et ERP-system og med Office-pakken, herunder Adobe, ligger helt naturligt for dig, og du kan både internt og eksternt servicere forespørgsler i forbindelse hermed. Og du løser desuden administrative opgaver med samme entusiasme, som når du er ’på’ ved live-shopping.
Arbejdet foregår i højt tempo og i et positivt arbejdsmiljø, hvor du vil indgå i et stærkt team med erfarne kolleger, men du skal også kunne arbejde selvstændigt. Vi forventer, at du gennem struktur og planlægning – både selv og i samarbejde med resten af teamet – er på forkant med situationen i relation til alt, der har med salg og service at gøre.
Profil:
- Engageret med et positivt sind
- Vedholdende
- Drevet af at få tingene til at lykkes – også når det går stærkt
- Struktureret og organiseret
- Nysgerrig og pro-aktiv
Færdigheder:
- Erfaring fra opgaver i en lignende funktion kan være en stor fordel
- Erfaring fra Retail er et must
- Erfaring inden for mode, etc. er heller ikke uvæsentligt – kunderne skal føle sig i sikre hænder, når du viser vores produkter
- Gode referencer fra tidligere arbejdsgivere
- Flydende i dansk og engelsk – i både skrift og tale
- Hurtig på tasterne
- Tilpasser sig hurtigt et miljø, hvor tingene går stærkt
Hvis du har profilen og de færdigheder og erfaringer, som vi søger, send venligst dit CV med billede og personligt brev til job@sandcopenhagen.com.
Ansøgningsfrist: vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi finder den rigtige
Tiltrædelse: efter aftale