DIREKTØR IB HENRIKSENS FOND og AKTIESELSKABET AF 29. APRIL 1889

Stillingen - arbejdsopgaver og ansvarsområder

Fonden støtter flere områder, men med hovedvægt på unges videreuddannelse i udlandet.

  • Medarbejderen behandler ansøgninger til fonden og varetager alle løbende administrative anliggender med reference til administrator.
  • Medarbejderen håndterer forespørgsler og rådgiver (potentielle) ansøgere – skriftligt og mundtligt, administrativ screening og indstilling af ansøgninger til administrator og bestyrelse.
  • Medarbejderen tjekker e-boks, virk.dk mv.
  • Medarbejderen deltager i bestyrelsesmøderne og tager/skriver referat af møderne.
  • Medarbejderen betaler regninger og fremsender bilag til revisors bogføring samt sørger for lønindberetning.

Der arbejdes med GrantOne, Microsoft Office og Dataløn Visma. Gerne kendskab til Legis365 og Strato.

Øvrige opgaver

Herudover vil medarbejderen skulle besvare/viderestille opkald samt i begrænset omfang udføre sekretærarbejde og bogføringsopgaver for to advokater på adressen.

Krav til erfaringer og personlighed

Fagligt:

  • Talstærk og velbevandret i Excel.
  • Vant til et bredt spektrum af administrative opgaver.
  • Skriver og formidler på korrekt dansk og har erfaring med at levere kortere skriftlige oplæg, sammenfatninger og rapporteringer. Fransk kendskab en fordel.
  • Gerne erfaring med ejendomsadministration, bogføring og advokatsekretæropgaver.

Din personlighed:

  • Analytisk stærk, grundig og undersøger tingene til bunds.
  • Sætter en ære i at levere høj kvalitet og springer ikke over, hvor gærdet er lavest.
  • Trives med selvstændigt arbejde.
  • Serviceminded.
  • Rummelig, positiv og løsningsorienteret.

Uddybende information

Stillingen er som udgangspunkt på 12 timer pr. uge – fra kl. 9-12 mandag til torsdag.

Løn forhandles individuelt og arbejdet udføres fra kontoret. Direktør Ib Henriksens Fond / Aktieselskabet af 29. April 1889 bor i skønne lokaler hos Prince Advokater på Rungstedvej 2 i Hørsholm.

Tiltrædelse. 1. oktober 2025 eller snarest muligt.

Kontaktoplysninger

Bestyrelsesformand og administrator i Direktør Ib Henriksens Fond – advokat Michael D. Prince
T: +45 20 61 46 54
E: mdp@advokatprince.dk

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.