Danhostel Danmarks Vandrerhjem
Frederiksberg C

Direktør søges: Vil du være med til at forme fremtidens Danhostel?

Danhostel står foran en spændende udviklingsproces, hvor vi skal revitalisere vores brand, styrke vores markedsføring og vækste vores medlemskreds. Vi søger derfor en udviklingsorienteret direktør, der kan sætte retning, har erfaring med salg og markedsføring, kan skabe resultater og styrke fællesskabet i vores lille organisation – og ikke er bange for selv at give en hånd med.

Om Danhostel

Danhostel er en landsdækkende organisation bestående af engagerede værter og værtssteder, der tilbyder unikke ophold baseret på værdierne fællesskab, gæstfrihed og mangfoldighed. Vi befinder os i en spændende fase og arbejder målrettet på at styrke vores markedsposition, modernisere vores brand og øge vores synlighed i markedet.

Dine vigtigste opgaver

  • Sætte strategisk retning for Danhostel i tæt samarbejde med bestyrelsen.
  • Sikre solid strategisk ledelse, professionel bestyrelsesbetjening og stærke eksterne relationer, så Danhostel står robust både organisatorisk og kommercielt.
  • Drive rebrandingen og sikre en effektiv og stærk implementering på tværs af medlemssteder.
  • Udvikle og eksekvere markedsføringsinitiativer, der øger Danhostels synlighed og skaber værdi for medlemmerne.
  • Varetage medlemspleje og -udvikling i samarbejde med vores dedikerede team bestående af to fastansatte og en studentermedhjælper.
  • Understøtte erhvervelse af nye medlemmer gennem opsøgende salgsarbejde.
  • Repræsentere Danhostel eksternt i medier, ved events og i samarbejder.
  • Sikre solid økonomisk styring og rapportering.
  • Være en synlig og aktiv del af den daglige drift sammen med teamet og sikre høj kvalitet i de daglige opgaver.

Vi leder efter dig, som

  • Har dokumenteret erfaring med strategisk ledelse, branding, markedsføring og organisationsudvikling.
  • Er kommercielt orienteret og har evnen til at identificere og udnytte forretningsmuligheder, der skaber værdi for både organisationen og dens medlemmer.
  • Har en inkluderende og anerkendende ledelsesstil, der motiverer og engagerer medarbejdere.
  • Har erfaring med medlemsbaserede organisationer, netværksopbygning og relationsarbejde.
  • Besidder stærke salgs- og forhandlingsevner og kan arbejde målrettet med medlemsrekruttering.
  • Har dybdegående viden om marketing og kommunikation, herunder digitale medier, PR og kampagnestyring.
  • Har solid forståelse for økonomistyring, budgettering og rapportering.
  • Har erfaring med personaleledelse og evnen til at motivere og udvikle et lille, effektivt team.
  • Trives i et dynamisk og bredt ansvarsområde, hvor du selv tager initiativ og deltager aktivt i den daglige drift.
  • Har stærke kommunikationsevner på dansk og engelsk – både mundtligt og skriftligt.
  • Har erfaring fra eller stor interesse for turisme-, oplevelses- eller fællesskabsbranchen.

Vi tilbyder

  • En central nøglerolle i en lille spændende organisation.
  • Mulighed for at sætte markant præg på vores brand, markedsføring og medlemstilvækst.
  • En lille, engageret stab med højt drive og stor selvstændighed.
  • En fleksibel og dynamisk arbejdsplads, hvor din indsats gør en forskel.

Praktisk

  • Arbejdssted: Danhostels hovedkontor på Frederiksberg, København.
  • Arbejdstid: Fuldtid.
  • Tiltrædelse: 1. december 2025.

Sådan søger du

Søg hurtigst muligt og senest 1. oktober 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores bestyrelsesforperson

Helle Berthold Rosenberg på forperson@danhostel.dk eller mobil 28 76 73 35

eller

Marketingchef Anette Brylov på brylov@danhostel.dk eller mobil 51 38 68 03.

Praktisk i forhold til samtaler

Samtalerne foregår i hhv. København og Silkeborg, Jylland.

1. samtale afholdes 10. oktober 2025 på hovedkontoret på Frederiksberg.

2. samtale afholdes 20. oktober 2025 på Danhostel Silkeborg, Jylland.

De kandidater, der går videre til 2. samtale, vil blive bedt om at gennemføre et testforløb. Kandidaterne til 2. samtale skal desuden besvare en case, der bliver udgangspunkt for samtalen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.