
KS-koordinator til DEKO – skab struktur og kvalitet i vores byggeprojekter
Er du struktureret, kvalitetsbevidst og har erfaring fra byggebranchen? Vil du være med til at sikre, at vores projekter lever op til de højeste standarder? Så er du måske vores nye KS-koordinator i DEKO.
Du indgår i vores entreprise- og serviceafdeling, som består af en entreprisechef, to leverancekoordinatorer og flere entrepriseledere. Her får du både faglig sparring og støtte fra engagerede kolleger, der hjælper dig med at lykkes.
Velkommen til DEKO
DEKO værdsætter innovation, kvalitet og langsigtede relationer. Vi har specialiseret os i at levere fleksible og æstetiske vægsystemer, der skaber inspirerende og funktionelle arbejdsrum. DEKO stræber efter bæredygtighed i sine løsninger og fokuserer på at skabe værdi for både kunder og medarbejdere. Kulturen er præget af et tæt samarbejde, hvor en direkte og humoristisk tone kombineres med høj faglighed og engagement. Med en flad struktur er der plads til udvikling og kreativitet, og DEKO gør en dyd ud af at tænke og handle anderledes.
Din rolle som KS-koordinator
Du får en central rolle i at sikre, at alle processer i byggeprojekterne lever op til gældende kvalitetskrav og interne standarder. Du bliver bindeled mellem ledelse, håndværkere, hoved- og underentreprenører samt bygherre – og du har ansvar for planlægning, udførelse og dokumentation af kvalitetssikringen gennem hele byggefasen.
Dine primære arbejdsopgaver er, at:
- Udarbejde og vedligeholde projektets KS-plan
- Etablere kontrolprocedurer og digitale dokumentationssystemer
- Udføre løbende tilsyn og sikre overholdelse af krav og standarder
- Håndtere afvigelser og følge op på udbedringer
- Koordinere kvalitetskrav med byggeledelse og underentreprenører
- Strukturere og samle KS-dokumentation til aflevering
- Overdrage drift- og vedligeholdelsesmanualer samt KS-materiale til bygherre
Vi forventer, at du:
- Er uddannet håndværker, bygningskonstruktør eller har anden relevant teknisk baggrund
- Har praktisk erfaring fra byggebranchen – gerne med fokus på kvalitetssikring
- Har kendskab til gældende normer og lovgivning (AB18, BR, DS/EN)
- Er fortrolig med digitale KS-systemer, Office-pakken og Bluebeam
- Er struktureret, detaljeorienteret og god til at kommunikere på tværs af faggrupper
- Er troværdig og løsningsorienteret – med blik for både detaljer og helhed
Vi tilbyder
Du får en grundig oplæring i vores produkter, processer og virksomhed, så du hurtigt bliver klædt godt på til rollen. Vi har et stærkt fagligt miljø, hvor vi prioriterer udvikling og samarbejde. Derudover har vi et godt socialt sammenhold og en aktiv personaleforening, som arrangerer forskellige aktiviteter året rundt.
Interesseret?
Send din ansøgning via "Ansøg" allerede i dag eller hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte entreprisechef Michael Jørgensen på tlf. 81 88 39 57.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om DEKO
DEKO er én af Danmarks største indretningsentreprenører med speciale i erhvervs- og institutionsbyggeri. Vi tilbyder indvendigt tømrer- og snedkerarbejde, hoved- og totalentrepriser samt levering og montering af egne produkter – herunder gipsvægge, glasvægge, mobilvægge og døre.
Vi har egen produktion og produktudvikling og eksporterer via forhandlere til over 50 lande i Europa, Afrika og Asien. DEKO har eksisteret i mere end 50 år og beskæftiger i dag ca. 250 medarbejdere – heraf omkring 100 tømrersvende.
Læs mere på www.deko.com