Boligforeningen VIBO
København N

Ejendomsmester

Kan du bygge bro mellem effektiv ejendomsdrift og beboerdrevne ønsker til lokalt fællesskab og kan du se dig selv bruge dine erfaringer og engagement i vores ”lille” men stærke boligforening? Kan du lede og støtte op om ejendomspersonalets daglige opgaver og udvikling i vores afdelinger så er det måske dig vi søger?

Dit ansvarsområde bliver VIBOs afdelinger i driftsområde Øst som dækker Østerbro og Nørrebro. Områdekontoret, som du deler med to andre ejendomsmestre, en områdesekretær, samt 3 assistenter ligger på Jagtvej.

Stillingen

Som ejendomsmester er du ansvarlig for den daglige tilrettelæggelse af ejendomsservice- og vedligeholdelsesarbejdet i afdelingerne. Du skal føre tilsyn med varmeanlæg og tekniske installationer, DKV-planer, udføre mindre reparations- og vedligeholdelsesopgaver samt rekvirering og kontrol af håndværkere.

Herudover er dine væsentligste ansvarsområder at:

  • Udføre beboerservice
  • Foretage ind- og fraflytningssyn
  • Sikre at der sker snerydning og glatførebekæmpelse – også uden for normal arbejdstid
  • Passe områdekontoret i samarbejde med områdesekretæren, herunder servicering af beboere i kontorets åbningstid
  • Samarbejde og være i løbende dialog med bestyrelserne i afdelingerne
  • Afløse i andre afdelinger ved ferie/sygdom
  • Deltage i afdelingsmøder samt øvrige møder efter behov, uden for normal arbejdstid

Vi lægger vægt på, at du:

  • ”Har hænderne skruet godt”, fx fra en håndværksbaggrund eller erfaring fra et lignende job
  • Har gode sociale kompetencer, og kan kommunikere tydeligt og indgå i konstruktiv dialog med beboere
  • Har kendskab til tekniske installationer samt erfaring med varmesystemer
  • Finder IT naturligt, herunder Outlook, Excel og Word. Kendskab til administrationssystemet Unik og iSyn er en fordel, men ikke et krav
  • Har gyldigt kørekort og kan fremvise en ren straffeattest
  • Behersker dansk i skrift og tale
  • Har gode samarbejdsevner, er organiseret og har lyst til at yde god service
  • Kan håndtere en mangfoldig beboersammensætning
  • Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ
  • Kan prioritere dine opgaver, og trives i en hverdag med fuld fart på

Vi tilbyder:

  • En god og tryg arbejdsplads med det helt særlige fællesskab og nærhed mellem beboere og medarbejdere som er et stærkt kendetegn for VIBO
  • Et alsidigt job med mange spændende opgaver på 37 timer
  • Arbejdstid mandag og tirsdag kl. 7:00-15:30 og onsdag-fredag kl. 7:00-14:30
  • Mulighed for relevant efteruddannelse
  • Gode kollegaer og en uformel omgangstone
  • Fordelagtige personalegoder (rabatordninger, sygeforsikring via Dansk Sundhedssikring, kunstforening m.v.)
  • Ansættelsesvilkår og lønmæssig indplacering i henhold til overenskomsten for ejendomsservice, mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver for medlemmer af BL Danmarks Almene Boliger og Ejendoms- og servicefunktionærenes landssammenslutning under Serviceforbundet samt lokalaftale.

Kontakt os gerne

Har du lyst til at høre mere om stillingen og om de muligheder, der ligger i jobbet, er du velkommen til at kontakte driftschef Carsten Klausen på telefon 33 42 00 34.

Ansøgning

Send os en motiveret ansøgning og dit CV, inden den 22. september 2025. Samtaler afholdes løbende. Ansøgningen skal sendes via QuickApply-knappen ”Ansøg” forneden. Tiltrædelse pr. 1. november 2025.


Om VIBO

Boligforeningen VIBO er en almen boligforening med ca. 6.000 boliger i Storkøbenhavn og Nordsjælland. Vi har kontor i Sankt Peders Stræde i København K, hvor vi sidder ca. 40 medarbejdere. Desuden er vi ca. 80 medarbejdere ude i vores 68 boligafdelinger. Se mere på www.vibo.dk og på LinkedIn.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.