
Skorpebørnehaven søger tydelig og autentisk pædagog
Vil du være med til at skabe de bedste rammer for et oplevelsesrigt og udviklende børneliv? Motiverer det dig at arbejde visionært og ideologisk med praksis? Kan du tænke helt ud af boksen, og kan du lege, så man ikke kan lade være med at være med? Så er det måske dig vi søger.
Vi er en lille børnehave med 24 skønne børn. Vi har til huse i smukke historiske bygninger i Hellebæk i Nordsjælland med udsigt til havet, søen og skoven, som vi flittigt bruger. Vi er en del af Skorpeskolen, som er en lille privatskole, med kun 276 elever. Skolen arbejder ud fra visionen: ”Det, jeg kan forestille mig, kan blive til virkelighed”. Det forbereder vi børnehave-børnene på, igennem begreberne ”frihed, fantasi og fællesskab”, hvilket betyder, at vi har ganske få regler om, hvad vi kan og ikke kan – og aldrig siger nej til magi og nye eksperimenter.
Vi har en atmosfære, hvor børn, medarbejdere og forældre trives i hinandens selskab, og hvor der aldrig er langt til smil og grin. I børnehaven er ALLE på samme hold, en del af samme stamme og uanset forskelligheder, har vi stor respekt for det vi kan hver især. Det vigtigste for os, i det pædagogiske arbejde er vores børnesyn, der er forankret i en ufravigelig holdning om, at alle børn er ligeværdige medskabere af deres dannelse.
Børnehavens størrelse betyder, at der er tæt kontakt mellem alle involverede parter – børn, forældre, medarbejdere, ledelse og bestyrelse.
Vi forventer, at du synes, det er sjovt og naturligt at:
- Arbejde legepædagogisk, med dig selv som vigtigste redskab.
- Sætte tydelig retning for børnene og skabe tryghed i en fast ramme.
- Have respekt for hver enkelt særegne ressourcer og fokusere på det, vi KAN og ikke det, vi IKKE kan.
- Opsøge ny viden og hele tiden udvikle fagligheden.
Vi tilbyder en stilling:
- Hvor vi arbejde benhårdt på at få pædagogikken til at se legende let ud.
- Hvor du kan være nysgerrig og få faglig sparring fra dygtige kollegaer.
- Hvor du i dagligdagen er en del af et lille dynamisk, kreativt og trygt team, men samtidig er del af et større team bestående af pædagogisk personale, lærere, ledelse, administration, kokke og pedel.
- Hvor du kan gå på opdagelse i børnehøjde.
- Hvor du kan arbejde med den pædagogiske vision og ideologi forrest.
Vi tilbyder aktuelt en stilling i Børnehaven på ca. 32 timer.
Ansættelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kollega. Vi ser meget gerne, at du kommer på besøg, inden du søger.
Har du spørgsmål til stillingen, bedes du kontakte Skorpebørnehavens leder, Sarah Hvid på mail bornehave-leder@skorpeskolen.dk eller på tlf. 3169 3384.
Løn- og ansættelsesforhold følger overenskomsten for pædagogisk personale ved frie grundskoler.
Kun ansøgning pr. e-mail til adm-assistent@skorpeskolen.dk.
Ansøgningsfrist: Senest den 1. december 2025, men vi afholder løbende samtaler.