
Vi søger en struktureret og serviceminded lagermedarbejder
Er du typen, der har styr på sagerne – helt ned til sidste møtrik?
Så er det måske dig, vi leder efter!
Hos Claus Dalsgaard A/S søger vi en struktureret og serviceminded lagermedarbejder til en fuldtidsstilling. En, der ikke bare elsker orden og systemer, men også trives med at være den, der får hverdagen til at glide for resten af holdet.
Om jobbet
Som lagermedarbejder bliver du en vigtig del af driften. Du er det første smil, vores elektrikere møder om morgenen – og det sidste, de ser, når de er på vej ud på opgave. Du sørger for, at alt fra værktøj til materialer er på plads, og at lageret spiller – både fysisk og digitalt.
Arbejdstiden er mandag til torsdag kl. 6.30-14.30 og 6.30-14.00 om fredagen. Perfekt til dig, der nyder at få en god start på dagen og fri i ordentlig tid.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Masser af ad hoc-opgaver
- Varemodtagelse og registrering af følgesedler
- Lagerstyring og opfyldning af materialer
- Håndtering og registrering i vores værktøjssystem
- Administrative opgaver i fx Excel og Word
- Overblik over ind- og udleveringer
- Sikre struktur og overblik, når vores elektrikere kommer forbi
- Holde orden og sørge for, at lageret er et velfungerende og rart sted at være
- Håndtering af bilflåde i samarbejde med administration
Vi forestiller os, at du…
- Er uddannet elektriker eller har anden håndværksmæssig baggrund (krav)
- Har flair for struktur og orden
- Har kendskab til IT og Office-pakken
- Gerne erfaring fra et lager eller lignende – men ikke et krav
- Er imødekommende og har lyst til at hjælpe dine kollegaer godt på vej
- Trives med ansvar og tager initiativ i hverdagen
- Har kørekort og gerne trailerkort
Klar til at blive en del af holdet?
Send din ansøgning og CV via QuickApply-knappen "Ansøg". Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte Henrik Ramlov Hansen direkte på +45 27 53 73 01.
Vi holder samtaler løbende – så vent ikke for længe!
Vi glæder os til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Claus Dalsgaard A/S – El Med Succes
Her handler det ikke kun om elinstallationer. Det handler om mennesker, faglighed og at være en del af noget, vi kan være stolte af.
Energivej 40
2750 Ballerup
+45 44 66 66 20
Hvem er vi?
Claus Dalsgaard A/S er en moderne el-installatørvirksomhed med rødderne solidt plantet i faglighed, ordentlighed og relationer. Vi har eksisteret siden 1998 og er vokset støt – ikke ved at gå på kompromis, men ved at holde fast i vores værdier. Hos os siger vi El Med Succes – fordi vi tror på, at succes ikke kun handler om el-installationer, men også om mennesker.
Vi er mere end 85 dygtige medarbejdere, der løfter opgaver for både erhverv, skoler, boligforeninger og offentlige institutioner. Vores hverdag er præget af samarbejde, gode grin og en kultur, hvor vi hjælper hinanden – også på tværs af fag og funktioner.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.