Sankt Johannes Gårdens Integrerede Børne-/Ungeinstitution
København N

Fritidsklubben søger 1 pædagog – 32 t/ugen ved Sct. Hans Torv på Nørrebro

Er du i begyndelsen af din pædagogiske karriere – og har du lyst til at være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor kvaliteten er høj og glæden stor, så kontakt os straks.

Vi er på udkig efter en engageret og nysgerrig pædagog, der sammen med kollegaer har lyst til både at inspirere og gøre en forskel for børn og unge ml. 10 og 14 år i vores klub, som dagligt er velbesøgt.

Vi er en selvejende fritidsklub med 130 børn og et team af 3 pædagoger, 3 medhjælpere og en musikmedarbejder. Vi bor, som nævnt, lige ved Sankt Hans Torv og er en del af Sankt Johannes Gårdens integrerede børne- og ungeinstitution, hvor vi samarbejder med kollegaer i hele huset.

Hos os har vi:

  • God mulighed for forberedelsestid, da vi primært lægger vores timer i klubben.
  • Et ugentligt p-møde hver onsdag formiddag hvor hele teamet har faglig refleksion, kan sparre og planlægge ud fra børnegruppens behov.
  • En evigt insisteren på at skabe genkendelig struktur i hverdagen, så både vi, børnene og forældrene ved hvad dagen byder på.
  • En hverdag præget af aktiviteter, tryghedsskabende relationer, bevægelse, udvikling – og ikke mindst grin og glæde.

Hvem er du?

Du er uddannet pædagog – måske ny i faget, måske med lidt erfaring – men vigtigst af alt:

  • Du ved at et relationelt fokus og deltagelsesmuligheder for børnene/de unge er afgørende for deres samlede trivsel.
  • Du har lyst til at bidrage til et fagligt og kollegialt fællesskab
  • Du er nysgerrig, reflekteret, har mod på at lære og udvikle dig og har ambitioner på børnenes vegne
  • Du har mod på fx at have aktiviteter, som måske ikke ligger indenfor dit primære kompetenceområde.
  • Du værdsætter struktur, overblik, tydelighed og måske at påvirke med dine idéer.

Klar til at høre mere?

Kig forbi til en rundvisning. (Ring og aftal med Michael eller Henriette på: 93950977 / 93920977).

Vi vil så gerne møde dig og fortælle mere om, hvorfor vi er så glade for vores hverdag og arbejdsfællesskab her hos os. Send os herefter en ansøgning.

Vi sigter efter en ansættelse 1.12.25

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.