
Faglig leder til barselsvikariat til behandlings- og specialundervisningstilbud og STU
Mangler du et meningsfuldt sted at gøre en forskel? Vil du hjælpe børn og unge med særlige sårbarheder, så de kan udvikle og gøre brug af deres personlige, sociale og faglige potentialer? Ønsker du at arbejde et sted, hvor du har mulighed for at støtte og udvikle det faglige niveau både på det behandlingsmæssige samt undervisningsområdet hos medarbejdere til glæde for vores elever og studerende? Så er der nu en spændende mulighed for at få benene indenfor hos Idræts- og Uddannelsesakademiet, der siden 2006 har hjulpet sårbare børn, unge og yngre voksne.
Vores faglige leder skal på barsel, og derfor søger vi en kollega, der vil prøve kræfter i en tidsbegrænset stilling frem til 30. juni 2026. Vi er dog også et tilbud, der vokser, så måske er der en mulighed for forlængelse eller fastansættelse for det rette match. Som faglig leder bliver du en del af et ledelsesteam.
Idræts- og Uddannelsesakademiet udbyder behandlings- og specialundervisningstilbud, STU, Aflastning, psykiatrisk klinik m.m. hvor alle bidrager til et trygt, anerkendende og spændende arbejdsmiljø. Vi er et tilbud med fokus på kvalitet og fleksibilitet og en god medarbejdergruppe, med et godt sammenhold.
Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer om ugen.
Ansættelse snarest muligt og frem til 30.06.2026.
På Idræts- og Uddannelsesakademiet har vi børn, unge og yngre voksne i alderen fra 10 til 28. Vores nyetablerede mellemtrin rummer vores yngste elever og vores ældste er i gang med deres STU. Vi er i gang med at udvide vores vifte af ydelser som vi i fremtiden også kan tilbyde aktivitets- og samværstilbud såvel som beskyttet beskæftigelse. Vores elever har udfordringer med at være i traditionelle læringsrum og har udfordringer indenfor de psykiatriske områder.
Vi ønsker os en faglig leder, som er en synlig og nærværende del af vores hverdag både i undervisning og behandlingsdelen.
Primære arbejdsopgaver
- Supervision og sparring af personale.
- Skemakoordinering. Herunder arbejdstidsregler og andet forefaldende HR-arbejde i forbindelse med skemalægning samt koordinering af sygemeldinger i driften
- Pædagogisk psykologisk udviklingsarbejde af praksis. Herunder kvalitetssikre behandlingsplaner o.lign.
- Samarbejde med lokal folkeskole om FP-9 og skolens årshjul
- Kvalitetssikre undervisning. Herunder administration af årsplaner, prøver, årshjul ol
- Samarbejde med partnere udenfor virksomheder.
Om dig
Vi ser gerne, at du kan nikke genkendende til følgende:
- Du er kandidat med relevantuddannelsesbaggrund eller erfaring inden for specialundervisning eller socialpsykiatrien
- Du har interesse for børn og unge med psykiske sårbarheder.
- Dit relationskompetencer er stærke. Du er rolig, anerkendende og løsningsorienteret.
- Du har lyst til at indgå aktivt i forskellige praksisfællesskaber på Idræts- og Uddannelsesakademiet. Herunder udvikling af praksis i samspillet mellem eleverne og medarbejderne
- Du kan arbejde tværprofessionelt. Herunder samarbejde med PPR, uddannelsesvejledere og sagsbehandlere.
- Du kommunikerer tydeligt og systematisk både mundtligt og skriftligt.
- Du kan omsætte din brede teoretiske viden indenfor udviklingspsykologier til en kompleks praksis. Herunder komme med forslag til interventioner i dagligdagen og evaluere pædagogiske indsatser systematisk.
- Du har gerne et kørekort, da der kan forekomme møder ude af huset samt kørsel af elever.
Du får dette og meget mere:
- Vi tilbyder en alsidig, spændende og udviklende hverdag i et stærkt tværfagligt team bestående af lærere, pædagoger, psykiatere, psykologer og øvrigt personale.
- Løbende supervision og sagssparring
- Du har stor indflydelse på din hverdag, samt i løsningen af dine opgaver
- Et arbejde der er kendetegnet ved at have kort vej fra tanke til handling, og hvor du har rig mulighed for at byde ind med projekter, aktiviteter, fagligt indhold mv. samt at udvikle faglige og sociale kompetencer sammen med dine kolleger.
- Der afholdes løbende sociale arrangementer for medarbejderne, hvor kun fantasien og planlægningsevnerne sætter grænserne for indholdet.
Hvis du har yderlige spørgsmål til stillingen, kan du henvende dig til administration@iua.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.