Aarhus Airport A/S
Kolind

Guest Service Agent til Aarhus Airport

Har du lyst til at være en del af et passioneret team i en lufthavn, hvor to dage sjældent er ens? Får du energi af at give gæster den bedste service og sørge for, at deres rejse får en god start? Så er det måske dig, vi søger som Guest Service Agent i vores Passenger Service afdeling.

Om Passenger Service

Passenger Service er den afdeling, der møder passagererne gennem hele deres rejse i lufthavnen – lige fra check-in, boarding og til assistance, når der er brug for det. Vi bestræber os på at give vores gæster den bedst mulige service og rejseoplevelse. Som en del af teamet vil dit arbejde være afgørende for, at lufthavnens operationelle drift forløber smidigt – uanset om det er den travle forretningsrejsende, der skal nå sit møde, eller familien, der er på vej på ferie. Hvis du kan se dig selv være en del af fremtiden i Aarhus Airport, sørger vi for den nødvendige uddannelse, der kræves for at varetage jobbet.

Vi forventer:

  • Erfaring med kundeservice.
  • At service og smil falder dig naturligt.
  • At du behersker dansk og engelsk i skrift og tale. Andre sprog er et plus.
  • At du kan godkendes til arbejde i lufthavnen af politiet.
  • At du er indstillet på skiftende arbejdstider – hele døgnet, alle ugens dage, året rundt.
  • At du kan arbejde under pres og er omstillingsparat, da lufttrafikken kan ændre sig.
  • At du trives i en arbejdsdag, der sjældent er ens og byder på varierende opgaver.
  • At du har flair for IT og lyst til at lære nye systemer.

Vi tilbyder:

  • Et alsidigt job i en spændende hverdag.
  • Østjyllands bedste kolleger.
  • Relevant træning, kurser, uddannelse og mulighed for at udvikle
  • Ansættelse og løn i henhold til Overenskomst mellem DI og HK.

Om stillingen:

  • Fast deltidsstilling på 20-25 timer pr. uge i gennemsnit over en vagtplan på 8 uger.
  • Der arbejdes hver anden weekend.
  • Tiltrædelse efter aftale men gerne 1. november.

Ansøgning

Vil du med på rejsen? Så send din ansøgning til os via linket på siden. Ansøgningsfristen er den 22. september., og vi kalder løbende ind til samtaler. Vi forholder os retten til at lukke for ansøgninger, når vi har fundet de rette kandidater.

Har du spørgsmål til jobbet, eller vil du vide mere om, hvorfor du skal være en del af teamet, er du velkommen til at kontakte Station Manager Sahra Nygaard Thomsen på snt@aar.dk.

Vi glæder os til at møde dig!

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere – uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund – til at søge stillingen.

Læs mere om Aarhus Airport her: www.aar.dk

Vores privathedspolitik: https://www.aar.dk/privatlivspolitik/

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.