APM Terminals – Aarhus A/S
Aarhus C

Customer Care Officer i APM Terminals Aarhus

Vil du være med til at forme fremtidens Customer Care i Danmarks største containerterminal? Vil du have indblik og arbejde med både kommercielle og operationelle opgaver for at forbedre helhedsoplevelsen for kunder og samarbejdspartnere?

Customer Care hos APM Terminals er en dynamisk afdeling i udvikling. Vores fornemmeste opgave er at supportere kunder og samarbejdspartnere i Danmarks største containerterminal på havnen i Aarhus.

Vi har kunden i centrum i alt hvad vi foretager os og tager ansvaret for at vores kunder og samarbejdspartnere til enhver tid får den rette support. Vi koordinerer bredt på tværs af afdelinger, ser ingen begrænsninger i vores kontaktflade og ønsker at være et pålideligt samlingspunkt for enhver kundehenvendelse.

Arbejdsopgaverne som Customer Care Officer vil spænde bredt men kan overordnet deles i tre:

  • Supportere og koordinere på diverse kundehenvendelser på tværs af afdelinger på terminalen. Tilsikre at kunder konstant er velinformeret og får de rigtige svar i rette tid på deres henvendelser.
  • Projektarbejde – udvikling af proaktive kundeserviceprocesser, test og support af systemopdateringer/opgraderinger og supportere på kommercielle projekter herunder nye produkter og services m.m.
  • Sikre at lastbiler kører gnidningsfrit igennem vores gate ved at supportere lastbilchauffører, vognmænd og kunder i forbindelse med ind- og udlevering af containere. Både on-site, via telefon samt email.

Du vil agere som ”voice of the customer” på arbejdspladsen og er repræsentant for kunden i alle interne møder og projekter.

Den rigtige kandidat:

For at blive succesfuld i rollen som Customer Care Officer er det vigtigt at du:

  • Er en dygtig koordinator med godt overblik
  • Er lærenem og komfortabel med at arbejde i flere it-systemer med dertilhørende databehandling
  • Nyder at have daglig kontakt med kunder, samarbejdspartnere og kollegaer
  • Er dygtig til at bygge tætte relationer med forskellige persontyper
  • Er omstillingsparat og fleksibel omkring arbejdsopgaver
  • Kan kommunikere komfortabelt på både dansk og engelsk – skrifligt og mundligt
  • Er en holdspiller såvel som i stand til at træffe selvstændige beslutninger
  • Er fleksibel i forhold til arbejdstider
  • Trives med frihed under ansvar

Erfaring med containershipping og logistik er en klar fordel men ikke et krav for at søge stillingen.

Arbejdstiden ligger som udgangspunkt i tidsrummet mandag-fredag mellem 05.45-19.30. Du vil indgå i en vagtplan, hvor alle timer mellem 05.45-19.30 skal dækkes, hvorfor fleksibilitet i forhold til arbejdstid er nødvendigt. Arbejde uden for dette tidsrum og i weekenden kan forekomme efter aftale.

Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning i dag!

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Customer Care Manager, Mikael Riis på tlf. 28 73 05 02

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.