
Bliv en del af et dedikeret pædagogisk fællesskab og gør en forskel for børn med særlige behov – Skovly søger pædagogisk personale
Kunne du tænke dig et meningsfyldt og spændende arbejde, hvor du hver dag gør en forskel for børn og unge med særlige behov? Så er det måske dig vi søger til Skovly.
Om vores steder
Organisationen Skovly består af flere opholds- og botilbud samt skole-dagbehandling. Afd. Opholdsstedet Skovly har eksisteret i 25 år. Er beliggende i naturskønne omgivelser lige udenfor Mørkøv, på en 20.000 kvm grund, hvor der både er bålhytte, multibane, trampoliner, shelters, hængekøjer og stort klatre/legestativ.
Skovly består af 3 afdelinger, der hver har plads til 8 børn/unge i alderen 7-18 år. Målgruppen har betydelige sociale, kognitive samt følelses-og adfærdsmæssige udfordringer. Derudover har flere i børne-ungegruppen diagnoser som ADHD, autisme og tilknytningsforstyrrelser.
På Skovly tror vi på, at aktiviteter i naturen er med til at fremme barnets personlige og sociale udvikling. Derfor er det en fordel, hvis du er interesseret i udeliv og det at benytte naturen som et fælles tredje. Skovly har to årlige behandlingsture som også tager udgangspunkt i udendørs fysiske rammer.
Pædagogisk afsæt
På Skovly har vi en mentaliseringbaseret tilgang som vores pædagogiske afsæt. Vi er optaget af at møde det enkelte individ med en helheds- og ressourcefokuseret forståelse, som tager udgangspunkt i den enkeltes muligheder og kompetencer frem for begrænsninger og mangler.
Vi tilbyder en genkendelig og forudsigelig ramme præget af åbenhed, nysgerrighed og tålmodighed. Vi møder det enkelte individ med en ro givende og afstemt tilgang.
Vi er optaget af at tilpasse den pædagogiske indsats til den enkeltes behov og udviklingsmuligheder. Vi har et fokus på læring og udvikling i sociale sammenhænge, hvor vi arbejder med evnen til at udtrykke egne tanker, følelser og grænser. Samtidig arbejder vi med udviklingen af praktiske færdigheder og almen daglig livsførelse (ADL).
Med afsæt i en helhedsorienteret forståelse af individet har vi fokus på inklusion af netværk; herunder, fastholdelse og udvikling af eksterne kontakter som f.eks. fritidsaktiviteter, fritidsjob og venskaber.
Vi ser gerne:
- At du har en baggrund som pædagog, pædagogisk assistent, socialrådgiver, sosu-assistent, sygeplejerske eller at du har erfaring fra arbejde med børn og unge eller mennesker i sårbare positioner.
- At du har lyst til at arbejde tværfagligt i tilhørende team og samtidig kan arbejde selvstændigt ud fra en fælles målsætning
- At du er fleksibel og har lyst til at arbejde målrettet på at bibeholde/skabe en fælles kultur, hvor respektfuld og nysgerrig tilgang er i højsæde.
- At du kan udføre systematisk dokumentationspraksis.
- At du har kørekort.
Vi tilbyder:
- En meningsfyldt, spændende og afvekslende hverdag sammen med vores børn/unge.
- Udviklende samarbejde med fagligt, engagerede og hjælpsomme kollegaer
- Supervision
- Temadage med høj faglig substans.
- Kursusdage.
- Gode ansættelsesvilkår og løn ud fra kvalifikationer og anciennitet
- Fast vagtstruktur med mulighed for ønsker i det omfang, det kan imødekommes.
Arbejdstiderne ligger primært eftermiddag/aften og weekender. Vagterne fordeler sig over to faste aftenvagter i hverdagene, hver tredje weekend og i ferieperioder (eftermiddag og aften).
Vi ser frem til at høre fra dig
Send os din motiveret ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser via ansøg-knappen nederst i annoncen.
Vi indkalder løbende til samtale, men venter gerne på de rette kandidater.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker at høre mere om Skovly generelt.
Kontakt Mads på tlf. 29 65 30 90 eller mads@opholdsstedet-skovly.dk, eller kontakt Malene på tlf. 51 49 84 37 eller malene@opholdsstedet-skovly.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.