FOA
København V

Marketingkonsulent til medlemsrekruttering- og fastholdelse

Vi søger en engageret og kreativ marketingkonsulent til vores marketingteam. Din primære opgave er at styrke vores digitale indsatser inden for rekruttering og fastholdelse, men der vil også være andre typer af opgaver. Hvis du brænder for markedsføring og kommunikation og ser en spændende udfordring i at være med til at få skabt interesse for et medlemskab i FOA kan du være den, vi leder efter!

Om stillingen:

Som marketingkonsulent vil du have en central rolle i at udvikle og implementere strategier og konkrete indsatser/kampagner, der kan tiltrække nye medlemmer til FOA og samtidig sikre, at nuværende medlemmer oplever værdi af deres medlemskab og fastholdes.

Vi er flere i FOA, der har opgaver, der relaterer sig til rekruttering og fastholdelse i organisationen, og der vil derfor blandt andet være et tæt samarbejde med vores organiseringsansvarlige, herunder elevansvarlige samt kommunikationsafdelingen, hvor vi bl.a. samarbejder med webteamet og SoMe-teamet.

Det er en fordel, at du kan koordinere og styre opgaver på tværs i en kompleks organisation. Fx vil der i forbindelse med større kampagneindsatser være forskellige afdelinger, du skal samarbejde med for at sikre, at kampagnen kommer i mål.

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Udvikling af markedsføringsindsatser med fokus på rekruttering og fastholdelse.
  • Planlægning og eksekvering af kampagner og kommunikation generelt på tværs af primært digitale, men også trykte medier.
  • At skabe engagerende indhold til sociale medier, som fx Meta og TikTok.
  • At udvikle og vedligeholde vores Adwords- og retargetingindsatser i samarbejde med vores mediebureau.
  • Løbende vedligeholdelse, optimering og udvikling af vores kampagnesider og medlemsfordelssider m.v. på foa.dk, som bruges i forbindelse med vores digitale tilstedeværelse og vores digitale rekrutteringsindsatser.
  • Med til at udvikle og synliggøre vores medlemsfordele på diverse platforme, herunder have kontakten med vores leverandører inden for medlemsfordele som fx PlusKort, Pensam og Alka.

Vi er et mindre marketingteam, som har forskellige kompetencer, så vi sparrer og hjælper hinanden på tværs af opgaver for at opnå de bedste resultater. Udover at klare mange opgaver selv, har vi også et tæt samarbejde vores forskellige reklame-, medie- og TikTok-bureauer. Marketingteamet er en væsentlig aktør i udvikling og udrulning af FOAs nye forenings- og forretningsstrategi og har derfor samarbejde med andre enheder i organisationen.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund – eksempelvis med specialisering inden for marketing, markedsføring, branding eller kommunikation (fx cand.merc.(kom.), Marketing Management eller Branding & Communications Management). Alternativt har du opbygget tilsvarende kompetencer gennem erfaring.
  • Har flere års erfaring med digital markedsføring og kampagneplanlægning.
  • Har en høj faglighed inden for udvikling, drift, overvågning og evaluering af sociale medier og så kan du skabe indhold, der engagerer (skal kunne opsætte, overvåge og evaluere betalte kampagner på Meta).
  • Har erfaring med analyse af markedsføringsdata og kan bruge dette til at optimere indsatsen.
  • Har erfaring med at koordinere og lede opgaver på tværs af en organisation.
  • Er kreativ, proaktiv og har gode samarbejdsevner.

Vi tilbyder:

  • En spændende og alsidig stilling i en organisation, hvor der er et bredt samarbejde på tværs af mange forskellige uddannelsesbaggrunde.
  • Mulighed for at sætte dit præg på vores rekrutterings- og fastholdelsesindsatser.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
  • Du vil indgå i et mindre team, hvor man lægger vægt på engagement, samarbejde og ikke mindst en sjov og uformel tone.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende intern overenskomst med mulighed for tillæg for relevante kvalifikationer. Der er tilknyttet pensionsordning på 15 % og et ferietillæg på 3 %. Endvidere er der et fritvalgstillæg på 4 %. Vi optjener syv ugers ferie efter et års ansættelse, har massageordning/fysioterapi, motionskælder samt forskellige personaleforeninger.

Arbejdsstedet er Staunings Plads 1-3, København V.

Yderligere oplysninger:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte marketingchef Pia Harbo på telefon 2441 9416 eller e-mail phar@foa.dk. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV, som du sender via FOAs elektroniske rekrutteringssystem senest den 24. september 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig!