
Ressource- og vagtplanlægger søges – vil du være med til at få hverdagen til at gå op i en højere enhed?
Vi søger en engageret og struktureret ressource- og vagtplanlægger, der har lyst til at være en vigtig del af fællesskabet på Friplejehjemmet Liselund i Vodskov.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Udarbejde og vedligeholde vagtplaner for ca. 45-50 medarbejdere – primært FOA-overenskomst.
- Håndtering af rulleplaner, vagtplan og ønsker om frihed.
- Gennemgå ønsker om frihed og sikre en retfærdig og balanceret plan.
- Sikre rettidig udrulning af vagtplaner i tæt samarbejde med ledelsen.
- Planlægge og styre ferie, afspadsering, seniordage og SH-dage.
- Booke afløsere ved både planlagt fravær og sygdom.
- Oprette og afslutte medarbejdere i systemet.
- Ansvar for at ferie-, afspadserings- og SH-saldi holdes på et lavt og balanceret niveau.
- Selvstændig projektstyring af ferieafholdelse og -planlægning.
- Bidrage til proces- og ressourceoptimering i samarbejde med teamkoordinatorer og ledelse.
Hvem er du?
Du har erfaring med vagtplanlægning og gerne kendskab til FOA’s overenskomst. Måske har du tidligere arbejdet med løn, HR, ruteplanlægning eller ressourceoptimering. Du trives med at skabe overblik, sikre struktur og samarbejde med mange forskellige mennesker.
Vi tilbyder
Et hjemligt og trygt arbejdsmiljø, hvor vi passer godt på hinanden – og vores beboere. Her er tryghed, nærvær og samarbejde nøgleord i hverdagen.
Stillingen er på 30-34 timer pr. uge.
Hvis du har lyst til at bidrage med dine planlægningskompetencer i en hverdag med nærvær, faglighed og fællesskab, så send din ansøgning til os. Vi afholder samtaler løbende.
Du er også velkommen til at kontakte forstander Heidi Hougaard på telefon 20 74 68 08 eller mail hhm@mariehjem.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.