
Vi søger en ny kollega til vores lager og forsendelse i Ry
Vi søger en medarbejder til vores lager og forsendelse i Ry, da vores nuværende medarbejder ønsker at læse videre. Vi søger en person, der har hænderne skruet rigtig på, og som ikke er bange for at tage fat og som trives med forskelligartede praktiske opgaver. Du bliver en del af et team på 3 personer, men får kontakt til en stor del af organisationen.
Om stillingen
- Der er tale om en fastansættelse.
- Stillingen er fuldtid (37 timer).
- Arbejdsopgaverne består blandt andet af varemodtagelse og forsendelse, mindre produktionsopgaver, kvalitetssikring af komponenter, hente og bringe varer samt udføre mindre opgaver i huset.
Profil
- Erfaring eller uddannelsesmæssig baggrund er ikke afgørende. Du skal blot kunne bruge dine hænder og være praktisk anlagt.
- Du skal gerne have erfaring med Outlook og i det hele taget være fortrolig med IT
- Som person er du glad og positiv, og du har en god energi
- Du skal have lyst til at være en del af et team
- Det er et krav, at du har almindeligt kørekort.
Vi tilbyder
- Timelønsansættelse på fuld tid efter Industriens overenskomst. Arbejdstiden vil ligge i tidsrummet 7-15 mandag - torsdag og 7-14.30 fredag.
- Indflydelse på eget arbejde og frihed under ansvar
- Et dynamisk og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø
- Mulighed for faglig udvikling og træning
- Sundheds- og massageordning
- En aktiv personaleforening
Hos Condair ved vi, at vores medarbejdere er vores vigtigste ressource. Derfor er der plads til faglig udvikling, kreativitet og balance mellem arbejde og fritid. Vi har en åben og inkluderende kultur, der gør, at vi kan løfte i flok. Vi værdsætter samarbejde og fælles indsats, og hos os skaber vi resultater ved at spille hinanden stærkere som et samlet hold.
Ansøgningsfrist
Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt og kalder løbende til samtaler, men vi venter gerne på den rette kandidat.
Søg jobbet
Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende en ansøgning hurtigst muligt, da ansøgninger behandles løbende. Ansøgningen sendes til ansogning@condair.com. Skriv gerne ”Forsendelse” i emnefeltet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Ansvarlig hos Condair A/S, Marianne Koch på tlf. 2324 7808.
Om Condair
Vi udvikler, producerer og leverer avancerede systemer og anlæg til befugtning, affugtning og evaporativ køling. Vores løsninger skaber et optimalt indeklima for både mennesker og produktioner i en bred vifte af industrier. Uanset om det handler om følsomme produktionsmiljøer eller komfortable og sunde indeklimaer, sikrer vores systemer præcis kontrol over luftfugtigheden. Vi er engagerede i energioptimering og -effektivitet, og vores løsninger anvendes i mange forskellige brancher, bl.a. landets førende industrivirksomheder, store datacentre og en bred vifte af kulturinstitutioner.
Med mere end 40 års erfaring i Danmark er vi stolte af at have et stærkt lokalt team. Vi er 58 engagerede medarbejdere fordelt på kontorer i både Ry og Slagelse og et hold af højtspecialiserede serviceteknikere, der dækker hele landet. Siden 2013 har vi været en del af den schweiziske Condair-koncern med 1000 medarbejdere på verdensplan, hvilket giver os adgang til global viden og ressourcer. Denne kombination gør det muligt for vores medarbejdere at vokse i et internationalt miljø, mens de stadig kan bevare den lokale forankring.
Hos Condair ved vi, at vores medarbejdere er vores vigtigste ressource. Derfor er der plads til faglig udvikling, kreativitet og balance mellem arbejde og fritid. Vi har en åben og inkluderende kultur, der gør, at vi kan løfte i flok. Vi værdsætter samarbejde og fælles indsats, og hos os skaber vi resultater ved at spille hinanden stærkere som et samlet hold.