LiqTech Holding A/S
Ballerup

Erfaren og detaljeorienteret regnskabsmedarbejder til Cleantech-virksomhed i vækst (fuldtid/deltid)

Vil du være en del af en innovativ virksomhed med fokus på grøn teknologi – og trives du i en rolle med ansvar, struktur og samarbejde?

Så er det måske dig, vi søger til en alsidig stilling som regnskabsmedarbejder hos LiqTech i Ballerup.

Vi leder efter en engageret og erfaren regnskabsmedarbejder, som kan være med til at tage ansvar for det daglige bogholderi og bidrage til, at vores økonomifunktion både i hverdagen og ved månedsafslutninger. Stillingen kan tilpasses som fuldtid eller deltid (30-37 timer ugentligt).

Om stillingen

Du bliver en del af et kompetent og samarbejdsdrevet finansteam på fem personer og refererer til CFO. Du får ansvar for en bred vifte af opgaver inden for regnskab og økonomi – og du vil få stor indflydelse på dine arbejdsopgaver.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Månedsafslutning i samarbejde med resten af teamet
  • Løbende forbedring af processer og systemer
  • Daglig bogføring og håndtering af bilag
  • Debitor- og kreditorstyring
  • Afstemninger og betalinger
  • Momsindberetning og afstemning
  • Indberetninger til Dansk Statistik, Intrastat m.v.
  • Ad hoc-opgaver

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har 5-10 års erfaring fra en lignende rolle og trives med både rutineopgaver og forandringer. Du arbejder struktureret, tager ansvar og formår at holde overblikket – også når der er travlt.

Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • Er fortrolig med ERP-systemer – gerne Dynamics 365 Business Central
  • Har solid bred erfaring med bogholderi og regnskab
  • Har arbejdet i et miljø med fokus på hurtige og effektive månedsluk, og at du kan bidrage aktivt til dette arbejde
  • Har erfaring med koncernstruktur og datterselskaber (en fordel)
  • Har flair for IT og måske kendskab til Zenegy og Continia-løsninger (Document Capture, Payment/Expense Management)

Hvad tilbyder vi?

Hos LiqTech bliver du en del af en ambitiøs cleantech-virksomhed i vækst. Du får stor frihed under ansvar og mulighed for at præge din egen rolle. Kulturen er uformel og samarbejdsorienteret – og vi sætter pris på en god stemning i hverdagen.

Du får:

  • En fleksibel stilling med mulighed for både fuldtid og deltid
  • Konkurrencedygtig løn, pension og sundhedsforsikring
  • Et team med høj faglighed og gode samarbejdsværdier
  • Stor kontaktflade på tværs af organisationen
  • Et bæredygtigt og meningsfuldt arbejdsmiljø i en børsnoteret virksomhed
  • Arbejdssted i Ballerup

Interesseret?

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat – så søg gerne hurtigst muligt via vores karriereportal.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO David Kowalczyk på 40 64 73 05.